Forskel mellem versioner af "P. Eliassen"
(Oprettede siden med 'Peder Marius Elias Eliassen (1874-1928) blev født 24. juli 1874 på Brunsgård i Skrave sogn nær Rødding. Faderen Iver Brink Eliassen havde flere tillidsposter, var en iv...') |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Peder Marius Elias Eliassen (1874-1928) blev født 24. juli 1874 på Brunsgård i Skrave sogn nær Rødding. Faderen Iver Brink Eliassen havde flere tillidsposter, var en ivrig fortaler for den danske sag og skrev bl.a. til det dansksindede blad ”Dannevirke” i Haderslev. P. Eliassen tog præliminæreksamen og var 1889-90 og igen 1893-94 elev på Askov Højskole. 1892-96 var han journalist på ”Dannevirke”. Herefter var han i nogle år ansat ved forskellige danske provinsaviser, til han 1899 blev bestyrer af Ritzaus Bureaus filial i Kolding. Som bestyrer af denne betjente han 21 blade i det sydlige Jylland med nyheder. Han blev dansk statsborger i 1908. | Peder Marius Elias Eliassen (1874-1928) blev født 24. juli 1874 på Brunsgård i Skrave sogn nær Rødding. Faderen Iver Brink Eliassen havde flere tillidsposter, var en ivrig fortaler for den danske sag og skrev bl.a. til det dansksindede blad ”Dannevirke” i Haderslev. P. Eliassen tog præliminæreksamen og var 1889-90 og igen 1893-94 elev på Askov Højskole. 1892-96 var han journalist på ”Dannevirke”. Herefter var han i nogle år ansat ved forskellige danske provinsaviser, til han 1899 blev bestyrer af Ritzaus Bureaus filial i Kolding. Som bestyrer af denne betjente han 21 blade i det sydlige Jylland med nyheder. Han blev dansk statsborger i 1908. | ||
| − | P. Eliassens værker indtager en fremtrædende plads i litteraturen om Kolding. Hans storværk ”[[Kolding fra Middelalder til Nutid]]” udkom 1908-1910 i hæfter, hvoraf nogle måtte sælges til nedsat pris. Det blev ikke nogen guldgrube for ham, men eftertiden har påskønnet hans værk, og bogen blev genudgivet i to bind 1974-75 i 100-året for hans fødsel. Først i 1923 udgav han igen et større værk, nemlig ”[[Historiske Strejftog i Kolding og Omegn]]” og i 1926 ”[[Kongeaaen eller den gamle Grænse]]”, der blev genoptrykt 1980. Han skrev talrige avisartikler, artikler i Vejle Amts Årbøger og festskrifter om lokalhistoriske emner. P. Eliassen stod i spidsen ved stiftelsen af Vejle Amts Historiske Samfund i 1904, og efter Genforeningen var han 1922-23 medstifter af Historisk Samfund for Sønderjylland og udarbejdede forslag til foreningens første love. Både bestyrelsen for [[Museet | + | P. Eliassens værker indtager en fremtrædende plads i litteraturen om Kolding. Hans storværk ”[[Kolding fra Middelalder til Nutid]]” udkom 1908-1910 i hæfter, hvoraf nogle måtte sælges til nedsat pris. Det blev ikke nogen guldgrube for ham, men eftertiden har påskønnet hans værk, og bogen blev genudgivet i to bind 1974-75 i 100-året for hans fødsel. Først i 1923 udgav han igen et større værk, nemlig ”[[Historiske Strejftog i Kolding og Omegn]]” og i 1926 ”[[Kongeaaen eller den gamle Grænse]]”, der blev genoptrykt 1980. Han skrev talrige avisartikler, artikler i Vejle Amts Årbøger og festskrifter om lokalhistoriske emner. P. Eliassen stod i spidsen ved stiftelsen af Vejle Amts Historiske Samfund i 1904, og efter Genforeningen var han 1922-23 medstifter af Historisk Samfund for Sønderjylland og udarbejdede forslag til foreningens første love. Både bestyrelsen for [[Museet på Koldinghus]] og bestyrelsen for [[Kolding Bibliotek]] fik glæde af hans store arbejdsevne. |
I september 1919 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog efter indstilling fra Krigsminsteriet. Han anså det for at være en påskønnelse af hans deltagelse i den militære efterretningstjeneste under 1. verdenskrig. Ved Genforeningsafstemningen 10. februar 1920 fik han den store glæde at hejse Dannebrog på Langetved Skole, barndommens skole. I debatten forud for Genforeningen hørte han ikke til dem, der ville have det tysk-dominerede Flensborg med til Danmark, og ifølge nekrologen i Kolding Socialdemokrat var han på nippet til at bryde med Venstre i denne sag. | I september 1919 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog efter indstilling fra Krigsminsteriet. Han anså det for at være en påskønnelse af hans deltagelse i den militære efterretningstjeneste under 1. verdenskrig. Ved Genforeningsafstemningen 10. februar 1920 fik han den store glæde at hejse Dannebrog på Langetved Skole, barndommens skole. I debatten forud for Genforeningen hørte han ikke til dem, der ville have det tysk-dominerede Flensborg med til Danmark, og ifølge nekrologen i Kolding Socialdemokrat var han på nippet til at bryde med Venstre i denne sag. | ||
Versionen fra 7. feb 2013, 11:56
Peder Marius Elias Eliassen (1874-1928) blev født 24. juli 1874 på Brunsgård i Skrave sogn nær Rødding. Faderen Iver Brink Eliassen havde flere tillidsposter, var en ivrig fortaler for den danske sag og skrev bl.a. til det dansksindede blad ”Dannevirke” i Haderslev. P. Eliassen tog præliminæreksamen og var 1889-90 og igen 1893-94 elev på Askov Højskole. 1892-96 var han journalist på ”Dannevirke”. Herefter var han i nogle år ansat ved forskellige danske provinsaviser, til han 1899 blev bestyrer af Ritzaus Bureaus filial i Kolding. Som bestyrer af denne betjente han 21 blade i det sydlige Jylland med nyheder. Han blev dansk statsborger i 1908.
P. Eliassens værker indtager en fremtrædende plads i litteraturen om Kolding. Hans storværk ”Kolding fra Middelalder til Nutid” udkom 1908-1910 i hæfter, hvoraf nogle måtte sælges til nedsat pris. Det blev ikke nogen guldgrube for ham, men eftertiden har påskønnet hans værk, og bogen blev genudgivet i to bind 1974-75 i 100-året for hans fødsel. Først i 1923 udgav han igen et større værk, nemlig ”Historiske Strejftog i Kolding og Omegn” og i 1926 ”Kongeaaen eller den gamle Grænse”, der blev genoptrykt 1980. Han skrev talrige avisartikler, artikler i Vejle Amts Årbøger og festskrifter om lokalhistoriske emner. P. Eliassen stod i spidsen ved stiftelsen af Vejle Amts Historiske Samfund i 1904, og efter Genforeningen var han 1922-23 medstifter af Historisk Samfund for Sønderjylland og udarbejdede forslag til foreningens første love. Både bestyrelsen for Museet på Koldinghus og bestyrelsen for Kolding Bibliotek fik glæde af hans store arbejdsevne.
I september 1919 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog efter indstilling fra Krigsminsteriet. Han anså det for at være en påskønnelse af hans deltagelse i den militære efterretningstjeneste under 1. verdenskrig. Ved Genforeningsafstemningen 10. februar 1920 fik han den store glæde at hejse Dannebrog på Langetved Skole, barndommens skole. I debatten forud for Genforeningen hørte han ikke til dem, der ville have det tysk-dominerede Flensborg med til Danmark, og ifølge nekrologen i Kolding Socialdemokrat var han på nippet til at bryde med Venstre i denne sag.
P. Eliassen blev kun 53 år gammel. Han døde 8. maj 1928 på Kommunehospitalet i København efter længere tids sygdom. Kolding By rejste en mindesten på hans grav. Ved gadenavnereformen i 1937 opkaldtes Eliassensvej efter ham.(Kolding Stadsarkiv)
Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., bd. 4,1980.; I.O. Brandorff og Axel Johansen i Vejle Amts Årbøger 1928. Peter Eliassen om farfaren i Koldinghus (1. del af genudgivelsen af 1908/10-værket)(1974). August F. Schmidt: Sydøstjyllands historikere,1950. Otto Wang: Redaktør P. Eliassen i hans: Kolding anno 1900, 1941. Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling: 99.4., A7010.
