Forskel mellem versioner af "J. L. Hansen"
Billy (diskussion | bidrag) (infoboks og indledning) |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | {{Person|Jens Laurits Hansen|4.marts 1848|27. juli 1930| | + | {{Person|Jens Laurits Hansen|4.marts 1848|27. juli 1930|Dorothea Hansen|Sagfører og politiker|Fil:J. L. Hansen_B8985.jpg|Sagfører, byrådsmedlem mv.J. L. Hansen. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}} |
[[Fil:J. L. Hansen_B80445.jpg|300px|thumb|right|Tegning af Alfred Schmidt fra Blæksprutten, 1905. Kolding Stadsarkiv.]] | [[Fil:J. L. Hansen_B80445.jpg|300px|thumb|right|Tegning af Alfred Schmidt fra Blæksprutten, 1905. Kolding Stadsarkiv.]] | ||
| − | '''Jens Laurits Hansen''' (født 4.marts 1848 i Kolding - død 27. juli 1930) sagfører og politiker for Venstre. Byrådsmedlem i Kolding 1876-1906, folketingsmedlem 1887-1888, kongevalgt landstingsmand april 1905-september 1907. | + | '''Jens Laurits Hansen''' (født 4.marts 1848 i Kolding - død 27. juli 1930) sagfører og politiker for [[Venstre]], en periode formand for den lokale venstre vælgerforening. Byrådsmedlem i Kolding 1876-1906, folketingsmedlem 1887-1888, kongevalgt landstingsmand april 1905-september 1907. |
== Livshistorie == | == Livshistorie == | ||
| − | Jens Laurits Hansen (1848-1930) blev født 4.marts 1848 i Kolding. Faderen var skomagermester Søren Hansen, der var en af [[Chresten Berg]]<nowiki />s første støtter og havde flere kommunale ombud. J. L. Hansen havde bl.a Chresten Berg som lærer. I 1862 blev han ansat som kontorist på rådhuset. 1869 tog han juridisk eksamen og var derefter byfogedfuldmægtig til han 1874 nedsatte sig som sagfører. | + | Jens Laurits Hansen (1848-1930) blev født 4. marts 1848 i Kolding. Faderen var skomagermester Søren Hansen, der var en af [[Chresten Berg]]<nowiki />s første støtter og havde flere kommunale ombud. Moderen hed Kirstine Hansen (født Larsen). J. L. Hansen havde bl.a. Chresten Berg som lærer. I 1862 blev han ansat som kontorist på rådhuset. 1869 tog han juridisk eksamen og var derefter byfogedfuldmægtig til han 1874 nedsatte sig som sagfører. |
J. L. Hansen var medlem af Kolding Byråd i 1876-1906. Den tidligere fuldmægtig fik et godt forhold til de kongeligt udnævnte borgmestre og førte i mange år protokollen. I 18 år var han medlem af skatteligningskommissionen, deraf 12 år som formand. Skolevæsenet havde hans store interesse, og han var medvirkende til, at Kolding atter fik en [[latinskole]] i 1880. I Kolding var han Venstres ubestridte fører. J.L. Hansens sociale interesse kom bl.a. til udtryk i formandskabet for Børnebespisningen, hvor skolebørn kunne få et gratis måltid. | J. L. Hansen var medlem af Kolding Byråd i 1876-1906. Den tidligere fuldmægtig fik et godt forhold til de kongeligt udnævnte borgmestre og førte i mange år protokollen. I 18 år var han medlem af skatteligningskommissionen, deraf 12 år som formand. Skolevæsenet havde hans store interesse, og han var medvirkende til, at Kolding atter fik en [[latinskole]] i 1880. I Kolding var han Venstres ubestridte fører. J.L. Hansens sociale interesse kom bl.a. til udtryk i formandskabet for Børnebespisningen, hvor skolebørn kunne få et gratis måltid. | ||
| − | J. L. Hansens organisationsevne blev brugt flittigt. Han stiftede Venstres organisation i Kolding By og Vejle Amts 2. valgkreds og var formand her i over 25 år. Han blev en personlig ven af og juridisk rådgiver for Chresten Berg og arrangerede på landsplan indsamlinger og store folkemøder. Han var formand for den komité, der sørgede for rejsningen af statuen af Chresten Berg på Banegårdspladsen i 1906. | + | J. L. Hansens organisationsevne blev brugt flittigt. Han stiftede Venstres organisation i Kolding By og Vejle Amts 2. valgkreds og var formand her i over 25 år. Han blev en personlig ven af og juridisk rådgiver for [[Chresten Berg]] og arrangerede på landsplan indsamlinger og store folkemøder. Han var formand for den komité, der sørgede for rejsningen af statuen af Chresten Berg på Banegårdspladsen i [[1906]]. |
| − | I en kort periode i 1887-1888 sad han i Folketinget for Esbjergkredsen. Det var dog som kongevalgt landstingsmand fra april 1905 at han for alvor blev kendt og erhvervede øgenavnet ”Kolding-Hansen”. Oppositionen og dens aviser startede kort herefter en kampagne imod ham, der tog udgangspunkt i forskellige forhold i hans sagførervirksomhed. Kampagnen mod ham medførte, at J.C. Christensen bad ham trække sig tilbage som landstingsmand i september 1907. Han synes dog stadig at have nydt sine medborgeres tillid og havde fortsat flere tillidsposter. Han døde 27. juli 1930. Ved gadenavnereformen i 1937 fik han en mindre vej opkaldt efter sig. | + | I en kort periode i 1887-1888 sad han i Folketinget for Esbjergkredsen. Det var dog som kongevalgt landstingsmand fra april 1905 at han for alvor blev kendt og erhvervede øgenavnet ”Kolding-Hansen”. Oppositionen og dens aviser startede kort herefter en kampagne imod ham, der tog udgangspunkt i forskellige forhold i hans sagførervirksomhed. Kampagnen mod ham medførte, at J.C. Christensen bad ham trække sig tilbage som landstingsmand i september 1907. Han synes dog stadig at have nydt sine medborgeres tillid og havde fortsat flere tillidsposter. Han døde 27. juli 1930. Ved [[gadenavnereformen i 1937]] fik han en mindre vej, [[J. L. Hansens Vej]], opkaldt efter sig. |
| − | I Blæksprutten 1905 blev J.L. Hansen afbilledet sammen med kejser Wilhelm II i Koldings gader. Den tysker kejser Wilhelm II aflagde med en eskadre 5.-6.juli 1905 besøg ved Løverodde. Som landstingsmand skal J.L. Hansen have været til en stor fest hos kongen i forbindelse med kejserens officielle besøg i Danmark i slutningen af juli 1905. | + | I Blæksprutten 1905 blev J.L. Hansen afbilledet sammen med kejser Wilhelm II i Koldings gader. Den tysker kejser Wilhelm II aflagde med en eskadre 5.-6.juli 1905 besøg ved Løverodde. Som landstingsmand skal J.L. Hansen have været til en stor fest hos kongen i forbindelse med kejserens officielle besøg i Danmark i slutningen af juli 1905. |
| + | Gift d. 29. oktober 1879 med Dorothea Hansen (født Sørensen). | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | |||
*Vagn Bro: Politimesteren fortæller, 1965. | *Vagn Bro: Politimesteren fortæller, 1965. | ||
*J.C. Christensen: Dagbøger 1900-09. Udgivet og kommenteret af Peter Ramskov Andersen og Poul Duedahl, 2006. | *J.C. Christensen: Dagbøger 1900-09. Udgivet og kommenteret af Peter Ramskov Andersen og Poul Duedahl, 2006. | ||
*Poul Dedenroth-Schou: Et blik tilbage på Kolding og byens advokater ved århundredets begyndelse, 1984. | *Poul Dedenroth-Schou: Et blik tilbage på Kolding og byens advokater ved århundredets begyndelse, 1984. | ||
*J.L. Hansen: Angrebene på sagfører J.L. Hansen, Kolding 1910. | *J.L. Hansen: Angrebene på sagfører J.L. Hansen, Kolding 1910. | ||
| + | *Volmer Lind - Kongeriget Danmarks praktiserende sagførere (1929). | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Hansen, J.L. A7166 J.A.P. Mogensen om J.L. Hansen. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Hansen, J.L. A7166 J.A.P. Mogensen om J.L. Hansen. | ||
[[Kategori: Politikere |Hansen, J.L.]] | [[Kategori: Politikere |Hansen, J.L.]] | ||
| + | [[Kategori: Sagførere]] | ||
Nuværende version fra 14. aug 2024, 12:24
Jens Laurits Hansen
Sagfører, byrådsmedlem mv.J. L. Hansen. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Født: 4.marts 1848
Død: 27. juli 1930
Ægtefælle: Dorothea Hansen
Erhverv: Sagfører og politiker
Jens Laurits Hansen (født 4.marts 1848 i Kolding - død 27. juli 1930) sagfører og politiker for Venstre, en periode formand for den lokale venstre vælgerforening. Byrådsmedlem i Kolding 1876-1906, folketingsmedlem 1887-1888, kongevalgt landstingsmand april 1905-september 1907.
Livshistorie
Jens Laurits Hansen (1848-1930) blev født 4. marts 1848 i Kolding. Faderen var skomagermester Søren Hansen, der var en af Chresten Bergs første støtter og havde flere kommunale ombud. Moderen hed Kirstine Hansen (født Larsen). J. L. Hansen havde bl.a. Chresten Berg som lærer. I 1862 blev han ansat som kontorist på rådhuset. 1869 tog han juridisk eksamen og var derefter byfogedfuldmægtig til han 1874 nedsatte sig som sagfører.
J. L. Hansen var medlem af Kolding Byråd i 1876-1906. Den tidligere fuldmægtig fik et godt forhold til de kongeligt udnævnte borgmestre og førte i mange år protokollen. I 18 år var han medlem af skatteligningskommissionen, deraf 12 år som formand. Skolevæsenet havde hans store interesse, og han var medvirkende til, at Kolding atter fik en latinskole i 1880. I Kolding var han Venstres ubestridte fører. J.L. Hansens sociale interesse kom bl.a. til udtryk i formandskabet for Børnebespisningen, hvor skolebørn kunne få et gratis måltid.
J. L. Hansens organisationsevne blev brugt flittigt. Han stiftede Venstres organisation i Kolding By og Vejle Amts 2. valgkreds og var formand her i over 25 år. Han blev en personlig ven af og juridisk rådgiver for Chresten Berg og arrangerede på landsplan indsamlinger og store folkemøder. Han var formand for den komité, der sørgede for rejsningen af statuen af Chresten Berg på Banegårdspladsen i 1906.
I en kort periode i 1887-1888 sad han i Folketinget for Esbjergkredsen. Det var dog som kongevalgt landstingsmand fra april 1905 at han for alvor blev kendt og erhvervede øgenavnet ”Kolding-Hansen”. Oppositionen og dens aviser startede kort herefter en kampagne imod ham, der tog udgangspunkt i forskellige forhold i hans sagførervirksomhed. Kampagnen mod ham medførte, at J.C. Christensen bad ham trække sig tilbage som landstingsmand i september 1907. Han synes dog stadig at have nydt sine medborgeres tillid og havde fortsat flere tillidsposter. Han døde 27. juli 1930. Ved gadenavnereformen i 1937 fik han en mindre vej, J. L. Hansens Vej, opkaldt efter sig.
I Blæksprutten 1905 blev J.L. Hansen afbilledet sammen med kejser Wilhelm II i Koldings gader. Den tysker kejser Wilhelm II aflagde med en eskadre 5.-6.juli 1905 besøg ved Løverodde. Som landstingsmand skal J.L. Hansen have været til en stor fest hos kongen i forbindelse med kejserens officielle besøg i Danmark i slutningen af juli 1905.
Gift d. 29. oktober 1879 med Dorothea Hansen (født Sørensen).
Litteratur og kilder
- Vagn Bro: Politimesteren fortæller, 1965.
- J.C. Christensen: Dagbøger 1900-09. Udgivet og kommenteret af Peter Ramskov Andersen og Poul Duedahl, 2006.
- Poul Dedenroth-Schou: Et blik tilbage på Kolding og byens advokater ved århundredets begyndelse, 1984.
- J.L. Hansen: Angrebene på sagfører J.L. Hansen, Kolding 1910.
- Volmer Lind - Kongeriget Danmarks praktiserende sagførere (1929).
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Hansen, J.L. A7166 J.A.P. Mogensen om J.L. Hansen.
