Forskel mellem versioner af "Eltang Kirke"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Eltang Kirke ligger i [[Eltang Sogn]], og er placeret på en af de bakketoppe som blev formet af den sidste istid og har ligget der siden 1100-tallet. Kor og skib blev bygget først af kampesten indsamlet på de omkringliggende marker, siden fulgte tårn og våbenhus et par hundrede år senere. Disse er opført af røde munkesten. | Eltang Kirke ligger i [[Eltang Sogn]], og er placeret på en af de bakketoppe som blev formet af den sidste istid og har ligget der siden 1100-tallet. Kor og skib blev bygget først af kampesten indsamlet på de omkringliggende marker, siden fulgte tårn og våbenhus et par hundrede år senere. Disse er opført af røde munkesten. | ||
| − | I våbenhuset er der opsat to store gravsten. Den ene har ligget inde i kirken på midtergangen ud for prædikestolen, den anden har ligget over provst [[Seidelin]] og dennes hustrus begravelsesplads ude på kirkegården. | + | I våbenhuset er der opsat to store gravsten. Den ene har ligget inde i kirken på midtergangen ud for prædikestolen, den anden har ligget over provst [[Seidelin]] og dennes hustrus begravelsesplads ude på kirkegården. Den første præst som der kendes til i Eltang kirke var Dionysius Jensen, der nævnes i 1484. |
Eltang Kirke var indtil 1889 også sognekirke for [[Nørre Bjert|Nr. Bjert]] og [[Strandhuse]]. Ved indførelsen af tvungen kirkegang i 1600-tallet blev kirken for lille, derfor blev der i 1686 opsat et pulpitur (en indskudt etage) med ekstra siddepladser. Adgangen til pulpituret ses endnu dels i våbenhuset og dels i det nordøstlige hjørne af kirkeskibet. Efter indvielsen af [[Nr. Bjert Kirke]] i 1889, var der ikke mere brug for pulpituret, der nedtoges i år 1900. | Eltang Kirke var indtil 1889 også sognekirke for [[Nørre Bjert|Nr. Bjert]] og [[Strandhuse]]. Ved indførelsen af tvungen kirkegang i 1600-tallet blev kirken for lille, derfor blev der i 1686 opsat et pulpitur (en indskudt etage) med ekstra siddepladser. Adgangen til pulpituret ses endnu dels i våbenhuset og dels i det nordøstlige hjørne af kirkeskibet. Efter indvielsen af [[Nr. Bjert Kirke]] i 1889, var der ikke mere brug for pulpituret, der nedtoges i år 1900. | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
*Trap Danmark 5, Vejle Amt, 1965. | *Trap Danmark 5, Vejle Amt, 1965. | ||
| − | *H.P. Berthelsen: Eltang, N. Bjært og S. Vilstrup Sogne, Kolding 1955. | + | *H.P. Berthelsen: [[Eltang, N. Bjært og S. Vilstrup Sogne (1955)|Eltang, N. Bjært og S. Vilstrup Sogne]], Kolding 1955. |
[[Kategori: Kirker]] | [[Kategori: Kirker]] | ||
[[Kategori:Eltang Sogn]] | [[Kategori:Eltang Sogn]] | ||
Versionen fra 23. jul 2024, 01:12
Eltang Kirke ligger i Eltang Sogn, og er placeret på en af de bakketoppe som blev formet af den sidste istid og har ligget der siden 1100-tallet. Kor og skib blev bygget først af kampesten indsamlet på de omkringliggende marker, siden fulgte tårn og våbenhus et par hundrede år senere. Disse er opført af røde munkesten.
I våbenhuset er der opsat to store gravsten. Den ene har ligget inde i kirken på midtergangen ud for prædikestolen, den anden har ligget over provst Seidelin og dennes hustrus begravelsesplads ude på kirkegården. Den første præst som der kendes til i Eltang kirke var Dionysius Jensen, der nævnes i 1484.
Eltang Kirke var indtil 1889 også sognekirke for Nr. Bjert og Strandhuse. Ved indførelsen af tvungen kirkegang i 1600-tallet blev kirken for lille, derfor blev der i 1686 opsat et pulpitur (en indskudt etage) med ekstra siddepladser. Adgangen til pulpituret ses endnu dels i våbenhuset og dels i det nordøstlige hjørne af kirkeskibet. Efter indvielsen af Nr. Bjert Kirke i 1889, var der ikke mere brug for pulpituret, der nedtoges i år 1900.
Kirkens klokke stammer fra 1588 og er støbt hos klokkestøber Mathias Bennich i Lübeck.
Kirken er beliggende på Eltangvej 106, Eltang.
Litteratur og kilder
- Trap Danmark 5, Vejle Amt, 1965.
- H.P. Berthelsen: Eltang, N. Bjært og S. Vilstrup Sogne, Kolding 1955.
