Forskel mellem versioner af "Chr. Emilius Kaae"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 21: | Linje 21: | ||
*L69 lydbånd - Interview med Onkel Tom, optaget af Gudrun Hechmann 1966. | *L69 lydbånd - Interview med Onkel Tom, optaget af Gudrun Hechmann 1966. | ||
*Brændkjærskolen 1955-2005, artikel af Henning Lund Pedersen: Onkel Toms hytte. | *Brændkjærskolen 1955-2005, artikel af Henning Lund Pedersen: Onkel Toms hytte. | ||
− | *Sagsakter, Rigsarkivet | + | *Sagsakter: Vridsløselille Statsfængsel, Stamrulle 1925-1927, opslag 203, Rigsarkivet. |
[[Kategori: Forfattere]] | [[Kategori: Forfattere]] | ||
[[Kategori: Bønder]] | [[Kategori: Bønder]] | ||
[[Kategori: Krigsdeltagere i 1. Verdenskrig]] | [[Kategori: Krigsdeltagere i 1. Verdenskrig]] |
Versionen fra 21. dec 2023, 07:31
Chr. Emilius Kaae
Chr. Emilius Kaae, Brændkjærkirkens indvielse den 24. april 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Født: 15. august 1887
Død: 11. juli 1969
Ægtefælle: Ugift
Erhverv: Svinepasser, digter og foredragsholder
Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag og skrev flere digte, bl.a. til Brændkjærkirkens indvielse.
Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (f. 1841) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (f. 1853) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland.
Chr. E. Kaae arbejdede som ung på landet. Han blev kasseret på sessionen pga. en hjertefejl. I årene 1912-1914 rejste han rundt i Europa. Ifølge ham selv meldte han sig til den tyske hær i 1915, idet han havde sympati for tyskerne, ligesom han blev grebet af den tyske krigsbegejstring. Der findes ikke skriftlige kilder til hans militære karriere, men ifølge ham selv, startede den militære uddannelse ved slottet Segeberg i Holsten, og fortsatte senere i dele af det besatte Frankrig. Chr. E. Kaae skulle efterfølgende være blevet sendt til fronten i Nordfrankrig og senere i Belgien. Han skulle være blevet lettere såret tre gange i løbet af krigen.
Efter krigen studerede han filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur på universitetet i Münster i Westphalen. Ifølge Chr. E. Kaae fik han af det lokale arbejdersoldaterråd lov til at studere på universitetet, som en tak for hans frivillige indsats under krigen.
Ifølge ham selv meldte han sig til et tysk hjælpepolitikorps, da studierne var overstået efter 3½ år. Derefter havde han forskellige stillinger, bl.a. som murerarbejdsmand, teglværksarbejder og jernbanearbejder. Under sit ophold i Tyskland kom han på kant med loven tre gange, bl.a. for "politisk forbrydelse". Senest i midten af 1920'erne var han tilbage i Danmark. Før 1926 arbejdede han bl.a. på landet i Sønderjylland, men var i 1926 uden arbejde. I januar samme år kom han i konflikt med loven på Lolland, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han kom dog ud før tid, og på et tidspunkt efter sin løsladelse i oktober 1927, endte han i omegnen af Kolding.
Ifølge Chr. E. Kaae meldte han sig igen som frivillig soldat til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han kom til at foragte Hitlers regime.
Chr. E. Kaae blev svinepasser på Brændkjærgård, og efter at gården var revet ned for at givet plads for det nye boligområde, boede han i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - der, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil han af helbredsmæssige grunde flyttede til forsorgshjemmet Overmarksgården, hvor han døde 82 år gammel.
Litteratur og kilder
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Kaae, Chr. Emilius
- Artikler i Kolding Folkeblad 1967-1969.
- L69 lydbånd - Interview med Onkel Tom, optaget af Gudrun Hechmann 1966.
- Brændkjærskolen 1955-2005, artikel af Henning Lund Pedersen: Onkel Toms hytte.
- Sagsakter: Vridsløselille Statsfængsel, Stamrulle 1925-1927, opslag 203, Rigsarkivet.