Slaget ved Kolding

Slaget ved Kolding var et feltslag i og omkring Kolding 23. april 1849 under Treårskrigen 1848-1850.

Optakten til slaget

Efter opsigelsen af våbenstilstanden med Preussen blev fjendtlighederne genoptaget 3. april 1849. Efter at have vundet i kampene om Haderslev, Avnbøl og Ullerup var danskerne klar til angrebet på den fjendtlige hær ved Bov, men fik ordre til at trække sig tilbage til Als og Kolding. Tyskerne marcherede derefter nordpå, og efter få timers kamp trak generalmajor Olaf Rye sig tilbage til Almind-området.

Den 7. april 1849 stod general Ryes korps i kantonnement nord for Kolding Å, med forposter langs åen og Nebel Å. Åen dannede den gang grænse til hertugdømmerne. General Rye havde ordre til at skåne Kolding by for hård modstand og dermed bombardement. En rekognoscering den 19. april viste, at brigadegeneral Bonins tropper stod i en linje fra Rebæk ved Kolding Fjord, nord om Dalby og Vonsild til Fovslet. General Rye ventede et snarligt angreb og trak derfor sine forposter tilbage til en linje tæt syd for byen. Den 20. april kl. 5 om morgenen gav brigadegeneral Bonin sin næstkommanderende oberst Zastrow, ordre til at kaste de danske forposter tilbage. Kaptajn Caroc trak sin fremskudte styrke over på nordsiden af åen. De danske styrker kæmpede ufortrødent. Da ammunitionen begyndte at slippe op, gav kaptajn Caroc ordre til tilbagetrækning. Ved denne træfning var der 30 døde og sårede og 17 tilfangetagne på dansk side. Preussernes tab var omtrent de samme.

Eftersom at generalløjtnant Bonin nu havde overskredet grænsen til Nørrejylland, besluttede generalløjtnant Frederik Bülow, at sætte hele sin styrke ind på at kaste slesvig-holstenerne tilbage over grænsen og indledte angrebet 23. april om morgenen.

Selve slaget

Slaget om Kolding skulle indledes med et angreb på to flanker nordfra. Den østlige flanke under direkte kommando af Bülow stod klar ved Taulov. Den vestlige flanke under kommando af Rye og generalmajor C.F. Moltke stod klar ved Harte og Almind. De skulle erobre broen ved Ejstrup i Harte Sogn og vadestedet ved Påby og derfra angribe fjenden. Dette var en vigtig del af slaget, da man ellers ville få svært ved at forcere Kolding Å. Preussernes hovedgrupperinger lå i øst ved Kolding og Vonsild og i vest ved Seest og Vranderup.

Om morgenen angreb danskerne de preussiske stillinger over en bred front og mødte hård modstand. Bülows brigade kæmpede sig helt frem til Slotssøen og mødte megen modstand her. Ryes og Moltkes brigader havde erobret broen ved Ejstrup, men mødt modstand ved Vejlevej. Preussernes brigadegeneral Bonin følte sig presset og beordrede sine flanker sammen i en kileform og trak sig lidt tilbage, men kun for at omgruppere. Danskerne troede at slaget var vundet, men preusserne vendte tilbage med 12 punds kanoner og forstærkninger fra Koldings sydområde og kæmpede hårdt om Koldings centrum. Da de var tæt på at afskære Ryes og Moltkes brigader, trak Bülow sig tilbage mod Vejle og Fredericia, og kampen var tabt.

De danske tab lød på 151 døde, 374 sårede og 131 tilfangetagne. De tyske tab (inklusiv sårede) lød på 406 mand.

Kilder og litteratur

• P. L. Müller - Kampene om Kolding under felttoget 1849