Forskel mellem versioner af "Kolding Social-Demokrat"

Fra KoldingWiki
m
 
(5 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Kolding Social-Demokrat_B12732.jpg|300px|thumb|right|Avishoved, Kolding Social-Demokrat, 7. februar 1899.]]
+
[[Fil:Kolding Social-Demokrat_B12732.jpg|350px|thumb|right|Avishoved, Kolding Social-Demokrat, 7. februar 1899.]]
[[Fil:Kolding Social-Demokrat_B30791.jpg|400px|thumb|right|Søndergade med Kolding Social-Demokrats trykkeri i baggrunden, 1927.]]
+
[[Fil:Kolding Social-Demokrat_B30791.jpg|350px|thumb|right|Søndergade med Kolding Social-Demokrats trykkeri i baggrunden, ca. 1930.]]
 
 
Den 3. oktober 1897 udkom Socialdemokratisk Ugeblad for Kolding og Omegn, og blev trykt på [[Konrad Jørgensens Bogtrykkeri]]. Bladet nåede hurtigt 350 abonnenter, hvilket gav mod til at udgive et dagblad. Den 1. januar 1899 udkom derfor dagbladet Kolding Social-Demokrat, trykt i Esbjerg som en aflægger af Vestjyllands Socialdemokrat.
 
  
 +
Den 3. oktober 1897 udkom Socialdemokratisk Ugeblad for Kolding og Omegn. Det blev trykt på [[Konrad Jørgensens Bogtrykkeri]], og bladets kontor lå i [[Låsbygade]] 86. Bladet nåede hurtigt 350 abonnenter, hvilket gav mod til at udgive et dagblad. Den 1. januar 1899 udkom derfor dagbladet Kolding Social-Demokrat, trykt i Esbjerg som en aflægger af Vestjyllands Socialdemokrat.
  
 
Samarbejdet med avisen i Esbjerg var dog ikke ideelt, da læserne havde svært ved at gennemskue hvad der var esbjergstof og koldingstof. Da [[Knud Hansen]], der var partiformand, i 1905 overtog pladsen som redaktør, var målet at få en selvstændig avis, trykt i Kolding. Dette skete i 1908, da avisen blev trykt på Konrad Jørgensens Bogtrykkeri. Samtidig blev [[Peter Sabroe]] medredaktør, og han havde stor fokus på overgreb og undertrykkelse i området. Han beskæftigede sig blandt andet med fattiggårdene i Anst, og forholdene på [[Landerupgård]].  
 
Samarbejdet med avisen i Esbjerg var dog ikke ideelt, da læserne havde svært ved at gennemskue hvad der var esbjergstof og koldingstof. Da [[Knud Hansen]], der var partiformand, i 1905 overtog pladsen som redaktør, var målet at få en selvstændig avis, trykt i Kolding. Dette skete i 1908, da avisen blev trykt på Konrad Jørgensens Bogtrykkeri. Samtidig blev [[Peter Sabroe]] medredaktør, og han havde stor fokus på overgreb og undertrykkelse i området. Han beskæftigede sig blandt andet med fattiggårdene i Anst, og forholdene på [[Landerupgård]].  
  
 
+
Op til Genforeningen med Sønderjylland blev Knud Hansen pålagt at skabe en socialdemokratisk presse i Sønderjylland, hvilket lykkedes med udgivelsen af Sønderjyllands Socialdemokrat. Denne blev i 1922 afløst af fire aviser: Haderslev Amts Social-Demokrat, Aabenraa Amts Social-Demokrat, Tønder Amts Social-Demokrat og Sønderborg Amts Social-Demokrat, alle aflæggere af Kolding Social-Demokrat.  
Op til Genforeningen med Sønderjylland blev Knud Hansen pålagt at skabe en socialdemokratisk presse i Sønderjylland, hvilket lykkede med udgivelsen af Sønderjyllands Socialdemokrat. Denne blev i 1922 afløst af fire aviser: Haderslev Amts Social-Demokrat, Aabenraa Amts Social-Demokrat, Tønder Amts Social-Demokrat og Sønderborg Amts Social-Demokrat, alle aflæggere af Kolding Social-Demokrat.  
 
 
 
  
 
I 1930 fik avisen eget trykkeri i [[Søndergade]], og samme år ophørte samarbejdet med de sønderjyske aviser, der havde fået eget trykkeri i Sønderborg. I 1937 blev Knud Hansen valgt som borgmester i Kolding, og han blev efterfulgt af [[Søren M. Jensen]], der fortsatte som redaktør indtil 1962.
 
I 1930 fik avisen eget trykkeri i [[Søndergade]], og samme år ophørte samarbejdet med de sønderjyske aviser, der havde fået eget trykkeri i Sønderborg. I 1937 blev Knud Hansen valgt som borgmester i Kolding, og han blev efterfulgt af [[Søren M. Jensen]], der fortsatte som redaktør indtil 1962.
 
  
 
Avisen skiftede den 1. januar 1947 navn til ''Tidens Tegn'', og den 17. december 1951 mistede avisen sit trykkeri på grund af centralisering af partibladene i Vejle Amt. Denne nye ordning medførte en besparelse, og fra 1950 - 1960 faldt bladets dækning i Kolding fra 23% til 11%. I 1964 skiftede avisen navn igen, denne gang til ''Jysk Aktuelt'', hvilket berørte de jyske udgaver, og betød en udvidelse af centralredaktionen i Vejle. I 1970 slog man lokaludgaverne i Kolding og Fredericia sammen, og redaktionen i Vejen blev overført til Vestjysk Aktuelt i Esbjerg. økonomien kunne dog ikke bære, og i september 1971 udkom Aktuelt i Kolding for sidste gang.
 
Avisen skiftede den 1. januar 1947 navn til ''Tidens Tegn'', og den 17. december 1951 mistede avisen sit trykkeri på grund af centralisering af partibladene i Vejle Amt. Denne nye ordning medførte en besparelse, og fra 1950 - 1960 faldt bladets dækning i Kolding fra 23% til 11%. I 1964 skiftede avisen navn igen, denne gang til ''Jysk Aktuelt'', hvilket berørte de jyske udgaver, og betød en udvidelse af centralredaktionen i Vejle. I 1970 slog man lokaludgaverne i Kolding og Fredericia sammen, og redaktionen i Vejen blev overført til Vestjysk Aktuelt i Esbjerg. økonomien kunne dog ikke bære, og i september 1971 udkom Aktuelt i Kolding for sidste gang.
 
  
 
====Adgang til materialet====
 
====Adgang til materialet====
Linje 26: Linje 21:
  
 
Kolding Social-Demokrat 1925 - 1928 kan ses på Kolding Bibliotek som mikrofilm.
 
Kolding Social-Demokrat 1925 - 1928 kan ses på Kolding Bibliotek som mikrofilm.
 
  
  
Linje 32: Linje 26:
 
----
 
----
  
*Jørgensen, Eskild: Dagspressen, i Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningen i 1970, 1982.
+
*Jørgensen, Eskild: Dagspressen, i Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningen i 1970, bind 3, 1982.
 +
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 07.96.  
  
 
[[Kategori: Kommunikation og medier]]
 
[[Kategori: Kommunikation og medier]]

Nuværende version fra 17. feb 2023, 21:42

Avishoved, Kolding Social-Demokrat, 7. februar 1899.
Søndergade med Kolding Social-Demokrats trykkeri i baggrunden, ca. 1930.

Den 3. oktober 1897 udkom Socialdemokratisk Ugeblad for Kolding og Omegn. Det blev trykt på Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, og bladets kontor lå i Låsbygade 86. Bladet nåede hurtigt 350 abonnenter, hvilket gav mod til at udgive et dagblad. Den 1. januar 1899 udkom derfor dagbladet Kolding Social-Demokrat, trykt i Esbjerg som en aflægger af Vestjyllands Socialdemokrat.

Samarbejdet med avisen i Esbjerg var dog ikke ideelt, da læserne havde svært ved at gennemskue hvad der var esbjergstof og koldingstof. Da Knud Hansen, der var partiformand, i 1905 overtog pladsen som redaktør, var målet at få en selvstændig avis, trykt i Kolding. Dette skete i 1908, da avisen blev trykt på Konrad Jørgensens Bogtrykkeri. Samtidig blev Peter Sabroe medredaktør, og han havde stor fokus på overgreb og undertrykkelse i området. Han beskæftigede sig blandt andet med fattiggårdene i Anst, og forholdene på Landerupgård.

Op til Genforeningen med Sønderjylland blev Knud Hansen pålagt at skabe en socialdemokratisk presse i Sønderjylland, hvilket lykkedes med udgivelsen af Sønderjyllands Socialdemokrat. Denne blev i 1922 afløst af fire aviser: Haderslev Amts Social-Demokrat, Aabenraa Amts Social-Demokrat, Tønder Amts Social-Demokrat og Sønderborg Amts Social-Demokrat, alle aflæggere af Kolding Social-Demokrat.

I 1930 fik avisen eget trykkeri i Søndergade, og samme år ophørte samarbejdet med de sønderjyske aviser, der havde fået eget trykkeri i Sønderborg. I 1937 blev Knud Hansen valgt som borgmester i Kolding, og han blev efterfulgt af Søren M. Jensen, der fortsatte som redaktør indtil 1962.

Avisen skiftede den 1. januar 1947 navn til Tidens Tegn, og den 17. december 1951 mistede avisen sit trykkeri på grund af centralisering af partibladene i Vejle Amt. Denne nye ordning medførte en besparelse, og fra 1950 - 1960 faldt bladets dækning i Kolding fra 23% til 11%. I 1964 skiftede avisen navn igen, denne gang til Jysk Aktuelt, hvilket berørte de jyske udgaver, og betød en udvidelse af centralredaktionen i Vejle. I 1970 slog man lokaludgaverne i Kolding og Fredericia sammen, og redaktionen i Vejen blev overført til Vestjysk Aktuelt i Esbjerg. økonomien kunne dog ikke bære, og i september 1971 udkom Aktuelt i Kolding for sidste gang.

Adgang til materialet

De komplette samlinger af avisen kan ses Statsbiblioteket og Universitetsbiblioteket.

Socialdemokratisk Ugeblad for Kolding og omegn 1898 - 1899 kan ses som mikrofilm på Kolding Stadsarkiv.

Kolding Social-Demokrat 1898 - 1928 kan ses på Kolding Stadsarkiv som mikrofilm.

Kolding Social-Demokrat 1925 - 1928 kan ses på Kolding Bibliotek som mikrofilm.


Litteratur og kilder


  • Jørgensen, Eskild: Dagspressen, i Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningen i 1970, bind 3, 1982.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 07.96.