Forskel mellem versioner af "Koldinghus Staldgård"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Fil:Koldinghus Staldgård_B12130.jpg|350px|thumb|right|Staldgården set fra Slotshaven, ca. 1938-1939. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Nørgaard]] | ||
| + | |||
Rytterdistrikterne i Jylland blev oprettet i årene efter 1670, da Danmarks militære styrke skulle forberedes på en revanchekrig mod Sverige. Koldinghus Rytterdistrikt blev oprettet i 1680 med gods i Brusk, Holmans, Elbo og Jerlev herreder samt strøgods i Andst og efter 1696 desuden i Nørvang og Tørrild herreder. | Rytterdistrikterne i Jylland blev oprettet i årene efter 1670, da Danmarks militære styrke skulle forberedes på en revanchekrig mod Sverige. Koldinghus Rytterdistrikt blev oprettet i 1680 med gods i Brusk, Holmans, Elbo og Jerlev herreder samt strøgods i Andst og efter 1696 desuden i Nørvang og Tørrild herreder. | ||
| + | |||
Rytteriet var tidens vigtigste våbenart, og det blev besluttet, at bønderne på krongodset skulle stille som ryttere. Den Skånske Krig (1675-79) viste, at landbruget led under bøndernes fravær fra landbrugsdriften. Det blev derfor besluttet at rytterne i stedet skulle være hvervede folk, som blev indkvarteret hos bønderne. Efterhånden slap bønderne for denne ulempe. Rytterne blev indkvarteret på særlige gårde eller forlagt til byerne, i Kolding på Koldinghus Staldgård. Bønderne forblev fæstebønder under rytterdistriktet og det logi og underhold, som bøndene hidtil havde ydet rytterne, blev afløst af afgifter. | Rytteriet var tidens vigtigste våbenart, og det blev besluttet, at bønderne på krongodset skulle stille som ryttere. Den Skånske Krig (1675-79) viste, at landbruget led under bøndernes fravær fra landbrugsdriften. Det blev derfor besluttet at rytterne i stedet skulle være hvervede folk, som blev indkvarteret hos bønderne. Efterhånden slap bønderne for denne ulempe. Rytterne blev indkvarteret på særlige gårde eller forlagt til byerne, i Kolding på Koldinghus Staldgård. Bønderne forblev fæstebønder under rytterdistriktet og det logi og underhold, som bøndene hidtil havde ydet rytterne, blev afløst af afgifter. | ||
| + | |||
Fæstegodset i Koldinghus Rytterdistrikt blev solgt på auktion 1765-67. For bønderne nord og vest for Kolding medførte auktionen, at mange hidtidige fæstere blev selvejere. Arkivalierne fra Koldinghus Rytterdistrikt findes på Landsarkivet i Viborg. I Rigsarkivet kan findes materiale i Rentekammerets arkiv. Koldings Stadsarkiv har fotokopier af skifteprotokollerne (for bønderne) med registre og mikrofilm af dele af Viborgs materiale. | Fæstegodset i Koldinghus Rytterdistrikt blev solgt på auktion 1765-67. For bønderne nord og vest for Kolding medførte auktionen, at mange hidtidige fæstere blev selvejere. Arkivalierne fra Koldinghus Rytterdistrikt findes på Landsarkivet i Viborg. I Rigsarkivet kan findes materiale i Rentekammerets arkiv. Koldings Stadsarkiv har fotokopier af skifteprotokollerne (for bønderne) med registre og mikrofilm af dele af Viborgs materiale. | ||
Versionen fra 18. apr 2013, 12:59
Rytterdistrikterne i Jylland blev oprettet i årene efter 1670, da Danmarks militære styrke skulle forberedes på en revanchekrig mod Sverige. Koldinghus Rytterdistrikt blev oprettet i 1680 med gods i Brusk, Holmans, Elbo og Jerlev herreder samt strøgods i Andst og efter 1696 desuden i Nørvang og Tørrild herreder.
Rytteriet var tidens vigtigste våbenart, og det blev besluttet, at bønderne på krongodset skulle stille som ryttere. Den Skånske Krig (1675-79) viste, at landbruget led under bøndernes fravær fra landbrugsdriften. Det blev derfor besluttet at rytterne i stedet skulle være hvervede folk, som blev indkvarteret hos bønderne. Efterhånden slap bønderne for denne ulempe. Rytterne blev indkvarteret på særlige gårde eller forlagt til byerne, i Kolding på Koldinghus Staldgård. Bønderne forblev fæstebønder under rytterdistriktet og det logi og underhold, som bøndene hidtil havde ydet rytterne, blev afløst af afgifter.
Fæstegodset i Koldinghus Rytterdistrikt blev solgt på auktion 1765-67. For bønderne nord og vest for Kolding medførte auktionen, at mange hidtidige fæstere blev selvejere. Arkivalierne fra Koldinghus Rytterdistrikt findes på Landsarkivet i Viborg. I Rigsarkivet kan findes materiale i Rentekammerets arkiv. Koldings Stadsarkiv har fotokopier af skifteprotokollerne (for bønderne) med registre og mikrofilm af dele af Viborgs materiale.
Litteratur og kilder
- Hans Knudsen: Kolding Rytterdistrikts selvejere i: Samlinger til jydsk historie og topografi 4. rk., 4. bd., 1922-24.
- Registratur over Ryttergodsernes arkiver. Udgivet af Landsarkivet for Nørrejylland, 1971.
