Forskel mellem versioner af "Dyrehaveskolen"
Billy (diskussion | bidrag) |
|||
| (4 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Dyrehaveskolen_B17022.jpg|300px|thumb|right|Dyrehaveskolen, 1979. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Dyrehaveskolen_B17022.jpg|300px|thumb|right|Dyrehaveskolen, 1979. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | Dyrehavekolen er tegnet af arkitekt [[H. Noes-Pedersen]] og blev opført i årene 1964-1966. Noes-Pedersen har også tegnet [[Brændkjærskolen]]. | + | Dyrehavekolen er tegnet af arkitekt [[H. Noes-Pedersen]] og blev opført i årene 1964-1966. Noes-Pedersen har også tegnet [[Brændkjærskolen]] og [[Parkskolen]]. Skolen lå på [[Dyrehavevej]]. |
Dyrehaveskolen fik form som et stort E og fik 26 klasseværelser, gymnastiksal, svømmehal, filmlokale, maskinskrivningslokale og festsal. | Dyrehaveskolen fik form som et stort E og fik 26 klasseværelser, gymnastiksal, svømmehal, filmlokale, maskinskrivningslokale og festsal. | ||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Siden opførelsen er det blevet til en enkelt større udvidelse i 1972. Dyrehaveskolen oplevede i 1970erne en kraftig vækst i elevtallet, da der voksede nye parcelhuskvarterer op og lejlighedskomplekset [[Skovparken]] blev opført i 1970-1973. Da elevtallet var på sit højeste gik der ca. 1000 elever på skolen. | Siden opførelsen er det blevet til en enkelt større udvidelse i 1972. Dyrehaveskolen oplevede i 1970erne en kraftig vækst i elevtallet, da der voksede nye parcelhuskvarterer op og lejlighedskomplekset [[Skovparken]] blev opført i 1970-1973. Da elevtallet var på sit højeste gik der ca. 1000 elever på skolen. | ||
| − | I | + | I de sidste år af skolens levetid gik der kun ca. 270 elever på Dyrehaveskolen. Fra de mange parcelhuse i "Fuglekvarteret" mellem Dyrehavevej og Lærkevej kom der ikke længere så mange skolebørn, og en anden (den primære) årsag var, at de mange 2-sprogede elever fra familierne i Skovparken, fik forældre til etnisk danske børn til at fravælge skolen. |
| − | + | I et forsøg på at give skolen et nyt image fik den i 2011 navneforandring til Dronning Dorothea Skolen. Trods en stor indsats fra skolens lærere og administration lykkedes det ikke at vende nedgangen, og den 31.juli 2014 lukkede skolen. Skoledistriktet blev opdelt således, at børn øst for Marielund kom til Lyshøjskolen, børn nord for Lærkevej kom til Bramdrup skole og de øvrige til Munkevængets skole. Lærerne fordeltes på byens øvrige skoler. | |
| − | Skolens lokaler er overtaget af adskillige kommunale institutioner: Pædagogisk Center, CSV ungdomsuddannelse, Skatkammeret og andre. | + | Skolens lokaler er siden overtaget af adskillige kommunale institutioner: Pædagogisk Center, CSV ungdomsuddannelse, Skatkammeret og andre. |
Nuværende version fra 3. jul 2020, 12:52
Dyrehavekolen er tegnet af arkitekt H. Noes-Pedersen og blev opført i årene 1964-1966. Noes-Pedersen har også tegnet Brændkjærskolen og Parkskolen. Skolen lå på Dyrehavevej.
Dyrehaveskolen fik form som et stort E og fik 26 klasseværelser, gymnastiksal, svømmehal, filmlokale, maskinskrivningslokale og festsal.
Siden opførelsen er det blevet til en enkelt større udvidelse i 1972. Dyrehaveskolen oplevede i 1970erne en kraftig vækst i elevtallet, da der voksede nye parcelhuskvarterer op og lejlighedskomplekset Skovparken blev opført i 1970-1973. Da elevtallet var på sit højeste gik der ca. 1000 elever på skolen.
I de sidste år af skolens levetid gik der kun ca. 270 elever på Dyrehaveskolen. Fra de mange parcelhuse i "Fuglekvarteret" mellem Dyrehavevej og Lærkevej kom der ikke længere så mange skolebørn, og en anden (den primære) årsag var, at de mange 2-sprogede elever fra familierne i Skovparken, fik forældre til etnisk danske børn til at fravælge skolen.
I et forsøg på at give skolen et nyt image fik den i 2011 navneforandring til Dronning Dorothea Skolen. Trods en stor indsats fra skolens lærere og administration lykkedes det ikke at vende nedgangen, og den 31.juli 2014 lukkede skolen. Skoledistriktet blev opdelt således, at børn øst for Marielund kom til Lyshøjskolen, børn nord for Lærkevej kom til Bramdrup skole og de øvrige til Munkevængets skole. Lærerne fordeltes på byens øvrige skoler.
Skolens lokaler er siden overtaget af adskillige kommunale institutioner: Pædagogisk Center, CSV ungdomsuddannelse, Skatkammeret og andre.
Litteratur og kilder
- Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.
- Nikolaj Nielsen: Skolevæsen og øvrige uddannelser i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2 og 3, 1979 og 1982.
- Elisabeth Mørch: 50 års skoleliv i Dronning Dorotheas Dyrehave, 2014.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 37.5.
