Forskel mellem versioner af "Skovmøllen"
(Oprettede siden med 'Skovmøllen, Ndr. Ringvej 83-85, også benævnt Borgemølle og Borre Mølle, nævnes første gang i 1452. Skovmøllen var en vandmølle, som fik vandet fra en sø, der oprin...') |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | [[Fil:Skovmøllen_B4248.jpg|300px|thumb|right|Skovmøllen, ca. 1914. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
+ | |||
Skovmøllen, Ndr. Ringvej 83-85, også benævnt Borgemølle og Borre Mølle, nævnes første gang i 1452. Skovmøllen var en vandmølle, som fik vandet fra en sø, der oprindelig var beliggende i trekanten mellem nuværende Rædersvej, Marielundsvej og Ndr. Ringvej. Ofte synes møllen at have lidt under mangel på vand. I 1724 anføres, at der kun kunne males i 8 timer om dagen. I 1765 købtes møllen af kronen til selveje. Den ny ejer fra 1767 Peder Christensen søger at skabe en mere stabil vandkraft. Der sker ca. 1770 en opstemning af vandet i Marielundskløften, hvorved der skabes en ekstra mølledam i den nuværende Marielundssø. | Skovmøllen, Ndr. Ringvej 83-85, også benævnt Borgemølle og Borre Mølle, nævnes første gang i 1452. Skovmøllen var en vandmølle, som fik vandet fra en sø, der oprindelig var beliggende i trekanten mellem nuværende Rædersvej, Marielundsvej og Ndr. Ringvej. Ofte synes møllen at have lidt under mangel på vand. I 1724 anføres, at der kun kunne males i 8 timer om dagen. I 1765 købtes møllen af kronen til selveje. Den ny ejer fra 1767 Peder Christensen søger at skabe en mere stabil vandkraft. Der sker ca. 1770 en opstemning af vandet i Marielundskløften, hvorved der skabes en ekstra mølledam i den nuværende Marielundssø. | ||
Versionen fra 8. apr 2013, 10:20
Skovmøllen, Ndr. Ringvej 83-85, også benævnt Borgemølle og Borre Mølle, nævnes første gang i 1452. Skovmøllen var en vandmølle, som fik vandet fra en sø, der oprindelig var beliggende i trekanten mellem nuværende Rædersvej, Marielundsvej og Ndr. Ringvej. Ofte synes møllen at have lidt under mangel på vand. I 1724 anføres, at der kun kunne males i 8 timer om dagen. I 1765 købtes møllen af kronen til selveje. Den ny ejer fra 1767 Peder Christensen søger at skabe en mere stabil vandkraft. Der sker ca. 1770 en opstemning af vandet i Marielundskløften, hvorved der skabes en ekstra mølledam i den nuværende Marielundssø.
I 1800-tallets midte blev møllen ombygget og ca. 1848-1868 var der også en vindmølle på bakken vest for vandmøllen. Den gamle mølledam var omkring 1850 nærmest et engareal.
I 1909 nedlagdes Skovmøllen som kornmølle, og Kolding Staalbørstefabrik startede produktion i bygningerne, som også blev benyttet af Børstefabrikken Dan og Kolding Maskinfabrik. Disse tre virksomheder havde alle L.H. Nielsen og hans familie som ejere. Senere flyttede andre virksomheder ind bl.a. møbelforretningen Indbo 1987-2005 og fra efteråret 2006 et lægehus, Lægehus Nord og Vonsildlægerne.
På Gl Kongevej lå ca. 1870-1917 en vindmølle benævnt Borre vindmølle, der ikke skal forveksles med vandmøllen (Kolding Stadsarkiv).
Litteratur og kilder
- Steen B. Böcher: Vandmøller og andre vandkraftudnyttelser i Vejle Amt, 1952.
- Niels Ladegaard og Erik Faurby: Fabrikant H.H. Nielsen og Kolding Maskinfabrik, Koldingbogen 2001.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.81 (specielt H.C. Ervalds optegnelser).