Forskel mellem versioner af "Industriforeningen"
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Da lavene i 1850erne var blevet nedlagt som følge af indførelsen af den nye næringslov, dannedes en række håndværkerforeninger landet over. I Kolding stiftedes 1862 Foreningen af Haandværkere og Industridrivende, der bl.a. tog sig af medlemmernes sociale sikring og mestrenes faglige udvikling. Fra 1868 lejede man sig ind i den borgerlige klub Enighedens lokaler i Jernbanegade 13, og i 1886 købte foreningen lokalerne. | Da lavene i 1850erne var blevet nedlagt som følge af indførelsen af den nye næringslov, dannedes en række håndværkerforeninger landet over. I Kolding stiftedes 1862 Foreningen af Haandværkere og Industridrivende, der bl.a. tog sig af medlemmernes sociale sikring og mestrenes faglige udvikling. Fra 1868 lejede man sig ind i den borgerlige klub Enighedens lokaler i Jernbanegade 13, og i 1886 købte foreningen lokalerne. | ||
| − | Foreningen byggede i 1888 en teatersal, der blev lejet ud til foreninger m.v. Huset havde efterhånden udviklet sig til at blive byens forsamlingshus. Salen brændte imidlertid i august 1943, og det varede 7 år, før en ny bygning, en etage højere end den gamle, kunne indvies i september 1950. Arkitekten Sigurd Madsen havde tegnet huset, og maleren Anton Schrøder stod for udsmykningen af teatersalen og havesalen. | + | Foreningen byggede i 1888 en teatersal, der blev lejet ud til foreninger m.v. Huset havde efterhånden udviklet sig til at blive byens forsamlingshus. Salen brændte imidlertid i august 1943, og det varede 7 år, før en ny bygning, en etage højere end den gamle, kunne indvies i september 1950. Arkitekten Sigurd Madsen havde tegnet huset, og maleren [[Anton Schrøder]] stod for udsmykningen af teatersalen og havesalen. |
I 1985 var foreningens økonomi blevet så anstrengt, at den bad kommunen om hjælp. I forbindelse med byggeriet i 1950 havde kommunen givet nogle fordelagtige lån mod at få indbygget en forkøbsret i kontrakten. Denne forkøbsret gjorde kommunen derfor brug af, hvorefter foreningen lejede sig ind. | I 1985 var foreningens økonomi blevet så anstrengt, at den bad kommunen om hjælp. I forbindelse med byggeriet i 1950 havde kommunen givet nogle fordelagtige lån mod at få indbygget en forkøbsret i kontrakten. Denne forkøbsret gjorde kommunen derfor brug af, hvorefter foreningen lejede sig ind. | ||
Versionen fra 27. mar 2013, 15:12
Da lavene i 1850erne var blevet nedlagt som følge af indførelsen af den nye næringslov, dannedes en række håndværkerforeninger landet over. I Kolding stiftedes 1862 Foreningen af Haandværkere og Industridrivende, der bl.a. tog sig af medlemmernes sociale sikring og mestrenes faglige udvikling. Fra 1868 lejede man sig ind i den borgerlige klub Enighedens lokaler i Jernbanegade 13, og i 1886 købte foreningen lokalerne.
Foreningen byggede i 1888 en teatersal, der blev lejet ud til foreninger m.v. Huset havde efterhånden udviklet sig til at blive byens forsamlingshus. Salen brændte imidlertid i august 1943, og det varede 7 år, før en ny bygning, en etage højere end den gamle, kunne indvies i september 1950. Arkitekten Sigurd Madsen havde tegnet huset, og maleren Anton Schrøder stod for udsmykningen af teatersalen og havesalen.
I 1985 var foreningens økonomi blevet så anstrengt, at den bad kommunen om hjælp. I forbindelse med byggeriet i 1950 havde kommunen givet nogle fordelagtige lån mod at få indbygget en forkøbsret i kontrakten. Denne forkøbsret gjorde kommunen derfor brug af, hvorefter foreningen lejede sig ind.
En stor ombygning stod færdig i 1989-1991, men varietéen Sans Souci måtte lukke. Bygningen har siden rummet forskellige restauranter og diskoteker.
Litteratur og kilder
- Dedenroth-Schou, Poul. Foreningen af Håndværkere og Industridrivende i Kolding 1862-1987. Kolding, 1987.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909.
