Forskel mellem versioner af "Dyrehavegård"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil:Dyrehavegård_B3060.jpg| | + | [[Fil:Dyrehavegård_B3060.jpg|400px|thumb|right|Dyrehavegårds marker, 1933. I dag ligger Kolding Sygehus på stedet. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] |
| − | Ved auktionen i 1765 over jord og ejendomme under [[Koldinghus Rytterdistrikt]] blev resterne af den gamle dyrehave, der hørte til [[Koldinghus]], opkøbt af Fredericiaborgmesteren [[Henrik Molratn Richter]]. Han fældede de fleste træer i haven for at skaffe kapital, og gården Cathrinebjerg, senere kaldet Dyrehavegård, blev opført. Gården havde efterfølgende en lang række ejere, indtil den i 1862 kom | + | Ved auktionen i 1765 over jord og ejendomme under [[Koldinghus Rytterdistrikt]] blev resterne af den gamle dyrehave, der hørte til [[Koldinghus]], opkøbt af Fredericiaborgmesteren [[Henrik Molratn Richter]]. Han fældede de fleste træer i haven for at skaffe kapital, og gården Cathrinebjerg, senere kaldet Dyrehavegård, blev opført. Gården havde efterfølgende en lang række ejere, indtil den i 1862 kom i familien Ræders eje og blev drevet af den landbrugsinteresserede [[Carl Gustav Valdemar Ræder]]. Omkr. 1870 var gårdens fladeindhold ca. 240 tdr. land, fordelt på 182 tdr. land agerland, 18 tdr. land eng og 34 tdr. land skov. Jorden var god muld på lerunderlag og Ræder drev den forsømte gård frem til et udmærket landbrug, renoverede ejendommens bygninger og opførte en helt ny hovedbygning 1884. |
| − | Dyrehavegård udgjorde ca. 2/3-dele af | + | Dyrehavegård udgjorde ca. 2/3-dele af [[Kolding Landsogn]]<nowiki>s</nowiki> areal. Kolding Landsogn, også kaldet [[Kolding Købstads Landdistrikt]] var en særlig administrativ enhed med eget sogneråd, kaldet distriktsråd. Her havde man en lavere skatteprocent end i byen. Omkring 1900 var flere byggegrunde udstykket fra Dyrehavegård, og en forstadsbebyggelse var påbegyndt på [[Dyrehavegårdsvej]], i [[Fredericiagade]] og langs [[Fynsvej]]. For at hindre at dette byggeri tiltog, købte [[Kolding Kommune]] i 1914 ejendommen af enkefru Ræder for 290.000 kr. |
| − | Jorderne strakte sig på dette tidspunkt fra engen i syd mod øst til [[Marielund]] og [[Troldhedebanen]], mod vest til [[Gramrolighed]] og mod nord til [[Skovvejen]] (nuværende Lærkevej). Forpagter af gården var 1920-1970 | + | Jorderne strakte sig på dette tidspunkt fra engen i syd mod øst til [[Marielund]] og [[Troldhedebanen]], mod vest til [[Gramrolighed]] og mod nord til [[Skovvejen]] (nuværende Lærkevej). Forpagter af gården var 1920-1970 [[A.P. Lunden]]. I gårdens eng blev [[Byparken]] anlagt, og [[Dyrehaveskolen]], [[Nordre Kirkegård]], [[Kolding Sygehus]], [[Hotel Scanticon/Comwell]] (hvor gårdens bygninger lå)og [[Kolding Teater]] opførtes på det, der var gårdens jorder. Gårdens bygninger blev nedbrudt 1978. Natrenovationen holdt til på gården frem til afskaffelsen o. 1960. Der var i en del år tjenesteboliger for kommunalt ansatte i stuehuset.(Kolding Stadsarkiv) |
Versionen fra 27. mar 2013, 11:51
Ved auktionen i 1765 over jord og ejendomme under Koldinghus Rytterdistrikt blev resterne af den gamle dyrehave, der hørte til Koldinghus, opkøbt af Fredericiaborgmesteren Henrik Molratn Richter. Han fældede de fleste træer i haven for at skaffe kapital, og gården Cathrinebjerg, senere kaldet Dyrehavegård, blev opført. Gården havde efterfølgende en lang række ejere, indtil den i 1862 kom i familien Ræders eje og blev drevet af den landbrugsinteresserede Carl Gustav Valdemar Ræder. Omkr. 1870 var gårdens fladeindhold ca. 240 tdr. land, fordelt på 182 tdr. land agerland, 18 tdr. land eng og 34 tdr. land skov. Jorden var god muld på lerunderlag og Ræder drev den forsømte gård frem til et udmærket landbrug, renoverede ejendommens bygninger og opførte en helt ny hovedbygning 1884.
Dyrehavegård udgjorde ca. 2/3-dele af Kolding Landsogns areal. Kolding Landsogn, også kaldet Kolding Købstads Landdistrikt var en særlig administrativ enhed med eget sogneråd, kaldet distriktsråd. Her havde man en lavere skatteprocent end i byen. Omkring 1900 var flere byggegrunde udstykket fra Dyrehavegård, og en forstadsbebyggelse var påbegyndt på Dyrehavegårdsvej, i Fredericiagade og langs Fynsvej. For at hindre at dette byggeri tiltog, købte Kolding Kommune i 1914 ejendommen af enkefru Ræder for 290.000 kr.
Jorderne strakte sig på dette tidspunkt fra engen i syd mod øst til Marielund og Troldhedebanen, mod vest til Gramrolighed og mod nord til Skovvejen (nuværende Lærkevej). Forpagter af gården var 1920-1970 A.P. Lunden. I gårdens eng blev Byparken anlagt, og Dyrehaveskolen, Nordre Kirkegård, Kolding Sygehus, Hotel Scanticon/Comwell (hvor gårdens bygninger lå)og Kolding Teater opførtes på det, der var gårdens jorder. Gårdens bygninger blev nedbrudt 1978. Natrenovationen holdt til på gården frem til afskaffelsen o. 1960. Der var i en del år tjenesteboliger for kommunalt ansatte i stuehuset.(Kolding Stadsarkiv)
Litteratur og kilder
- Ove Lunden: Livet på Dyrehavegård, Koldingbogen 1993.
- August F. Schmidt: Fra Bramdrup Sogn og Kolding Landdistrikt, Vejle Amts Årbøger 1950.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4.
