Forskel mellem versioner af "Kolding Cyklebane"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (11 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Kolding | + | [[Fil:B16347 Kolding Cyklebane.jpg|300px|thumb|right|Opløb på Kolding Cyklebane, 1928, Ukendt fotograf]] |
| − | De første år tiltrak cykelløbene mange tilskuere og cykelryttere både | + | [[Kolding Cykle-Ring]] stiftedes i 1922 og arbejdede fra starten på at få en ny cykelbane som den, der tidligere havde ligget ved [[Kolding Cykle- Is og Sportsbane]]. I foråret 1928 blev første spadestik taget til en bane, der lå nord for [[Tvedvej]], hvor [[Brændkjærgade]] nu er. Arealet var lejet af kommunen for en 5-års periode. Den 8. juli samme år blev banen indviet med plads til 3.000 tilskuere. |
| + | |||
| + | Kolding Folkeblad skrev følgende om åbningen: ”Trods meteorologernes spådom om bygevejr fik Kolding Cykle-Ring solskin til baneindvielsen. Ved 4-tiden valfartede tætte skarer til den nye cykelbane ved Domhuset. Totalisatoren var til sorg for de fleste, det var nemlig den, der "slæbte på". Udregningen varede for længe, hvilket havde de lange pauser i løbet til følge. Det bliver der rettet op på, når telefonanlægget bliver færdigt. Og det må ske snarest. Ellers går det cykelsporten, som det gik svømningen. Man blev ked af langtrukne programmer [...]". | ||
| + | |||
| + | Ved åbningen blev der holdt taler af borgmester [[Therchild Fischer-Nielsen]], folketingsmand [[Knud Hansen]] og vicepræsidenten for Dansk Cykleunion, Madsen Bæk, Aarhus, og der var koncert med Lomholts orkester. Blandt gæsterne var bl.a. bestyrelserne fra cykelklubberne i Esbjerg, Odense, Aarhus, Vejle og Randers. 30 ryttere fra hele landet deltog i dagens forskellige løb, heraf var 9 ryttere fra Kolding. Der var efterfølgende kaffebord og bal på [[Alhambra]]. | ||
| + | |||
| + | De første år tiltrak cykelløbene mange tilskuere og cykelryttere fra både ind- og udland. Et af de første væddeløb med udenlandske ryttere var d. 17. september 1928, hvor franskmanden Beaufrant og hollænderen Mazairac deltog. | ||
| + | |||
| + | Det var planen at der i 1929 skulle opføres en totalisatorbygning med restauration på 1. sal, men dette blev ikke umiddelbart ført ud i livet. Fra 1930 blev der også kørt motorpace på banen. | ||
| + | |||
| + | De to lokale cykelryttere [[Aage Hansen]] og [[Gustav Engelbrecht]] klarede sig godt, men økonomien hang ikke sammen og publikum svigtede. I perioder havde det også været svært at få gode cykelryttere hertil. Løbene i Århus og København havde lagt beslag på de bedste. Kolding Byråd havde allerede i 1931 vedtaget at lave cykelbanen om til en dyrskueplads, men det blev udskudt pga. protester. Det sidste løb på banen blev kørt d. 24. juli 1932. | ||
I 1935 blev banen i stedet omdannet til fodboldbane. | I 1935 blev banen i stedet omdannet til fodboldbane. | ||
| Linje 7: | Linje 17: | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
*Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011. | *Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011. | ||
| + | *Kolding Social-Demokrat - 4-7-1928, 7-7-1928, 9-7-1928, 18-9 og 3-10-1928. | ||
[[Kategori: Forlystelser, spil og idræt ]] | [[Kategori: Forlystelser, spil og idræt ]] | ||
[[Kategori: Cykelsport]] | [[Kategori: Cykelsport]] | ||
Nuværende version fra 27. jun 2024, 17:15
Kolding Cykle-Ring stiftedes i 1922 og arbejdede fra starten på at få en ny cykelbane som den, der tidligere havde ligget ved Kolding Cykle- Is og Sportsbane. I foråret 1928 blev første spadestik taget til en bane, der lå nord for Tvedvej, hvor Brændkjærgade nu er. Arealet var lejet af kommunen for en 5-års periode. Den 8. juli samme år blev banen indviet med plads til 3.000 tilskuere.
Kolding Folkeblad skrev følgende om åbningen: ”Trods meteorologernes spådom om bygevejr fik Kolding Cykle-Ring solskin til baneindvielsen. Ved 4-tiden valfartede tætte skarer til den nye cykelbane ved Domhuset. Totalisatoren var til sorg for de fleste, det var nemlig den, der "slæbte på". Udregningen varede for længe, hvilket havde de lange pauser i løbet til følge. Det bliver der rettet op på, når telefonanlægget bliver færdigt. Og det må ske snarest. Ellers går det cykelsporten, som det gik svømningen. Man blev ked af langtrukne programmer [...]".
Ved åbningen blev der holdt taler af borgmester Therchild Fischer-Nielsen, folketingsmand Knud Hansen og vicepræsidenten for Dansk Cykleunion, Madsen Bæk, Aarhus, og der var koncert med Lomholts orkester. Blandt gæsterne var bl.a. bestyrelserne fra cykelklubberne i Esbjerg, Odense, Aarhus, Vejle og Randers. 30 ryttere fra hele landet deltog i dagens forskellige løb, heraf var 9 ryttere fra Kolding. Der var efterfølgende kaffebord og bal på Alhambra.
De første år tiltrak cykelløbene mange tilskuere og cykelryttere fra både ind- og udland. Et af de første væddeløb med udenlandske ryttere var d. 17. september 1928, hvor franskmanden Beaufrant og hollænderen Mazairac deltog.
Det var planen at der i 1929 skulle opføres en totalisatorbygning med restauration på 1. sal, men dette blev ikke umiddelbart ført ud i livet. Fra 1930 blev der også kørt motorpace på banen.
De to lokale cykelryttere Aage Hansen og Gustav Engelbrecht klarede sig godt, men økonomien hang ikke sammen og publikum svigtede. I perioder havde det også været svært at få gode cykelryttere hertil. Løbene i Århus og København havde lagt beslag på de bedste. Kolding Byråd havde allerede i 1931 vedtaget at lave cykelbanen om til en dyrskueplads, men det blev udskudt pga. protester. Det sidste løb på banen blev kørt d. 24. juli 1932.
I 1935 blev banen i stedet omdannet til fodboldbane.
Litteratur og kilder
- Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011.
- Kolding Social-Demokrat - 4-7-1928, 7-7-1928, 9-7-1928, 18-9 og 3-10-1928.
