Forskel mellem versioner af "Landerupgaard"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Landerupgaard var samtidigt en gård med tilhørende 170 tønder land og besætning. Andreas Møller skulle primært fungere som avlsforvalter, mens lærer Skaarup skulle stå for den daglige drift af anstalten. I november 1867 ankom det første hold drenge - 31 i alt. | Landerupgaard var samtidigt en gård med tilhørende 170 tønder land og besætning. Andreas Møller skulle primært fungere som avlsforvalter, mens lærer Skaarup skulle stå for den daglige drift af anstalten. I november 1867 ankom det første hold drenge - 31 i alt. | ||
| − | Senere | + | Senere fungerede Landerupgaard som behandlingshjem/skolehjem. |
Ved indgangen til 2015 ophørte Landerupgaard som børne- og døgninstitution under Kolding Kommune. | Ved indgangen til 2015 ophørte Landerupgaard som børne- og døgninstitution under Kolding Kommune. | ||
Versionen fra 6. sep 2023, 21:26
Skolehjemmet Landerupgård blev i 1867 indrettet som filial af opdragelsesanstalten Flakkebjerg, der blev etableret i 1836. Leder for begge institutioner var C.C. Møller, men den daglige ledelse af filialen blev forestået af hans søn Andreas Chr. Kjærulff Møller.
Landerupgaard var samtidigt en gård med tilhørende 170 tønder land og besætning. Andreas Møller skulle primært fungere som avlsforvalter, mens lærer Skaarup skulle stå for den daglige drift af anstalten. I november 1867 ankom det første hold drenge - 31 i alt.
Senere fungerede Landerupgaard som behandlingshjem/skolehjem.
Ved indgangen til 2015 ophørte Landerupgaard som børne- og døgninstitution under Kolding Kommune.
Fra februar 2020 kom Landerupgaard til at fungere som et botilbud for voksne med svære psykiske vanskeligheder, herunder evt. misbrug og dom for personfarlig kriminalitet.
Henvisninger
- Jens Vilstrup - Landerupgaard - fra opdragelsesanstalt til behandlingshjem, Koldingbogen 2015.
- Kolding Ugeavis 6-1-2020.
