Kystudkigsstation Stenderup Hage

Fra KoldingWiki
Version fra 15. dec 2023, 09:29 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Kystudkigsstation Stenderup Hage blev oprettet i 1950'erne med henblik på observering og registrering af skibsaktiviteten i Lillebælt, her især af eventuelle fjendtlige f...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Kystudkigsstation Stenderup Hage blev oprettet i 1950'erne med henblik på observering og registrering af skibsaktiviteten i Lillebælt, her især af eventuelle fjendtlige fartøjer.

Kabler med mikrofoner på søbunden skulle sikre at ubåde ikke slap forbi, ligesom radar og enorme kikkerter var hjælpemidler til observeringen.

I 1966 blev det besluttet at nedskære antallet af bemandede kystudkigsstationer, hvilket bl.a. gik ud over stationen ved Stenderup Hage. Al observation i området blev herefter flyttet til Fredericia. Efter 1989 lukkede stationen i Fredericia, og Stenderup Hage-stationen genåbnede.

Samtlige fartøjer på en vis størrelse blev registreret, og oplysningerne blev efterfølgende videresendt til Kattegats Marinedistrikt i Frederikshavn, hvorfra søværnet søværnet styrede overvågningen af den jyske østkyst. I 1989 registrerede man f.eks. samtlige fartøjer over 50 tons, og i 2003 var der tale om samtlige fartøjer over 100 bruttoregistertons. I 1990 blev der registreret 3.757 gennemsejlinger i Lillebælt.

I 2003 havde stationen seks ansatte.

Som et led i besparelse i forsvaret blev kystudkigsstationerne Stenderup Hage og Søndernor nedlagt fra og med d. 31. december 2003.

Kilder og litteratur

  • Folkebladet Sydjylland 3-7-1993
  • JydskeVestkysten – 8-10-2003
  • Kolding Stadsarkiv, Saglig Samling 35.54
  • Forsvarsministerens årsredegørelse 2003
  • Aktuelt om søværnet, 1966
  • Jensen, Niels - Den hemmelige krig – truslerne mod Danmark 1949-1990