Kolding Cykle-Ring

Fra KoldingWiki

Kolding Cykle-Ring (CRK) blev stiftet d. 22. august 1922.

Klubbens formål var at virke for cykelsportens fremme ved afholdelse af landevejs- og rullevæddeløb (turistløb), klubture m.m. Fra start arbejdede klubben på at få en ny cykelbane til byen, som erstatning for den nedlagte cykelbane ved Olympia. I 1928 blev første spadestik taget til en bane, der lå nord for Tvedvej. I juli samme år blev Kolding Cyklebane indviet. Cykelbanen eksisterede kun frem til 1932. En ny cykelbane blev etableret ved Tvedvej i 1935.

I 1933 udtrådte et større antal medlemmer af klubben pga. utilfredshed. Disse dannede i stedet for deres egen cykelklub, Kolding Bicykle Club.

Klubben var medlem af Dansk Cykle Union.

Litteratur og kilder

  • Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011.