Forskel mellem versioner af "Jørgen Jørgensen Schmidt"
Henba (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Dyrlæge Jørgen Jørgensen (1845-1923) Schmidt blev født 15. juli 1845 i Fjelstrup Sogn ved Haderslev som søn af gårdejer Peter Jørgensen Schmidt. Efter konfirmationen lærte han landvæsen, men pådrog sig i 1864 under ægtkørsel en beskadigelse af ryggen, der medførte to års sygdom, før han havde genvundet førligheden. Han kunne dog ikke fortsætte som landmand, men udvandrede i 1867 til Kongeriget fra hjemsognet, der efter krigen i 1864 lå syd for den ny grænse. | + | {{Person uden billede|Jørgen Jørgensen Schmidt|15. juli 1845|12. november 1923|-|Dyrlæge}} |
| + | Jørgen Jørgensen Schmidt (15. juli 1845, Fjelstrup Sogn ved Haderslev - 12. november 1923, Kolding) praktiserede dyrlæge. Modtog eksamen som dyrlæge 1872, drev siden praksis i Brørup, Smidstrup go til sidst Kolding. Formand for Vejle Amts Dyrlægeforening 1900-1912, æresmedlem af samme forening 1911. | ||
| + | |||
| + | == Livshistorie == | ||
| + | Dyrlæge Jørgen Jørgensen Schmidt blev født 15. juli 1845 i Fjelstrup Sogn ved Haderslev som søn af gårdejer Peter Jørgensen Schmidt. Efter konfirmationen lærte han landvæsen, men pådrog sig i 1864 under ægtkørsel en beskadigelse af ryggen, der medførte to års sygdom, før han havde genvundet førligheden. Han kunne dog ikke fortsætte som landmand, men udvandrede i 1867 til Kongeriget fra hjemsognet, der efter krigen i 1864 lå syd for den ny grænse. | ||
| Linje 7: | Linje 11: | ||
Når han huskes i dag er det navnlig pga. hans indsats mod kælvningsfeber, der i slutningen af 1800-tallet var en sygdom med oftest dødelig udgang i kvægbestanden, der i disse år voksede. Hans teori gik ud på, at der ved omdannelse af råmælken dannedes toksiner, som kunne neutraliseres med en jodopløsning indhældt i yveret. Denne opdagelse publicerede han i 1897, og hans behandling blev hurtigt accepteret og anerkendt af praktiserende dyrlæger både herhjemme og i udlandet. Artiklen var baseret på ca. 1½ års praksis og behandling af dyr efter den anviste metode. Schmidts behandlingsmetode medførte en kraftig stigning i helbredelsesprocenten. Senere forskning har dog vist forbindelse mellem kælvningsfeberen og calciums rolle i koens stofskifte og givet ny metoder til helbredelse af kælvningsfeber. | Når han huskes i dag er det navnlig pga. hans indsats mod kælvningsfeber, der i slutningen af 1800-tallet var en sygdom med oftest dødelig udgang i kvægbestanden, der i disse år voksede. Hans teori gik ud på, at der ved omdannelse af råmælken dannedes toksiner, som kunne neutraliseres med en jodopløsning indhældt i yveret. Denne opdagelse publicerede han i 1897, og hans behandling blev hurtigt accepteret og anerkendt af praktiserende dyrlæger både herhjemme og i udlandet. Artiklen var baseret på ca. 1½ års praksis og behandling af dyr efter den anviste metode. Schmidts behandlingsmetode medførte en kraftig stigning i helbredelsesprocenten. Senere forskning har dog vist forbindelse mellem kælvningsfeberen og calciums rolle i koens stofskifte og givet ny metoder til helbredelse af kælvningsfeber. | ||
| + | Han døde 12. november 1923 efter en hjerneblødning og blev begravet på Vestre Kirkegård i København. Nordens dyrlæger rejste 1926 et mindesmærke over ham på Buen/Sdr. Havnegade. Mindesmærket blev udført af billedhuggeren Hansen-Jacobsen, Vejen og afsløret 19. juni. I 1961 blev det flyttet til den nuværende placering i Kongebrogade, da det var i vejen for Buens tilslutning til den ny Skamlingvej. I 1928 afsløredes et mindesmærke over ham på Landbohøjskolen udført af billedhuggeren Windfeld-Schmidt. | ||
| − | + | ==Litteratur og kilder== | |
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
*Johs. Kristiansen: Dyrlæge Jørgen Jørgensen Schmidt, 1984. | *Johs. Kristiansen: Dyrlæge Jørgen Jørgensen Schmidt, 1984. | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. | ||
| + | [[Kategori: Dyrlæger|Schmidt, Jørgen Jørgensen]] | ||
[[Kategori: Erhvervsfolk |Schmidt, Jørgen Jørgensen]] | [[Kategori: Erhvervsfolk |Schmidt, Jørgen Jørgensen]] | ||
Versionen fra 13. aug 2018, 11:50
Jørgen Jørgensen Schmidt
Født: 15. juli 1845
Død: 12. november 1923
Ægtefælle: -
Erhverv: Dyrlæge
Jørgen Jørgensen Schmidt (15. juli 1845, Fjelstrup Sogn ved Haderslev - 12. november 1923, Kolding) praktiserede dyrlæge. Modtog eksamen som dyrlæge 1872, drev siden praksis i Brørup, Smidstrup go til sidst Kolding. Formand for Vejle Amts Dyrlægeforening 1900-1912, æresmedlem af samme forening 1911.
Livshistorie
Dyrlæge Jørgen Jørgensen Schmidt blev født 15. juli 1845 i Fjelstrup Sogn ved Haderslev som søn af gårdejer Peter Jørgensen Schmidt. Efter konfirmationen lærte han landvæsen, men pådrog sig i 1864 under ægtkørsel en beskadigelse af ryggen, der medførte to års sygdom, før han havde genvundet førligheden. Han kunne dog ikke fortsætte som landmand, men udvandrede i 1867 til Kongeriget fra hjemsognet, der efter krigen i 1864 lå syd for den ny grænse.
Han læste til dyrlæge og afsluttede veterinærstudiet i 1872. Han praktiserede som dyrlæge først i Brørup 1872-1874, i Smidstrup 1874-1885 og i Kolding fra 1885 til sin død. I Kolding bosatte han sig i Jernbanegade 15 og siden i Jernbanegade 10. Under sin praksis blev han hurtigt konfronteret med kvægtuberkulosen og begyndte allerede fra 1876 at publicere artikler om navnlig kvægsygdomme.
Når han huskes i dag er det navnlig pga. hans indsats mod kælvningsfeber, der i slutningen af 1800-tallet var en sygdom med oftest dødelig udgang i kvægbestanden, der i disse år voksede. Hans teori gik ud på, at der ved omdannelse af råmælken dannedes toksiner, som kunne neutraliseres med en jodopløsning indhældt i yveret. Denne opdagelse publicerede han i 1897, og hans behandling blev hurtigt accepteret og anerkendt af praktiserende dyrlæger både herhjemme og i udlandet. Artiklen var baseret på ca. 1½ års praksis og behandling af dyr efter den anviste metode. Schmidts behandlingsmetode medførte en kraftig stigning i helbredelsesprocenten. Senere forskning har dog vist forbindelse mellem kælvningsfeberen og calciums rolle i koens stofskifte og givet ny metoder til helbredelse af kælvningsfeber.
Han døde 12. november 1923 efter en hjerneblødning og blev begravet på Vestre Kirkegård i København. Nordens dyrlæger rejste 1926 et mindesmærke over ham på Buen/Sdr. Havnegade. Mindesmærket blev udført af billedhuggeren Hansen-Jacobsen, Vejen og afsløret 19. juni. I 1961 blev det flyttet til den nuværende placering i Kongebrogade, da det var i vejen for Buens tilslutning til den ny Skamlingvej. I 1928 afsløredes et mindesmærke over ham på Landbohøjskolen udført af billedhuggeren Windfeld-Schmidt.
Litteratur og kilder
- Johs. Kristiansen: Dyrlæge Jørgen Jørgensen Schmidt, 1984.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.
