Forskel mellem siderne "Industriforeningen" og "Kolding Folkebank"

Fra KoldingWiki
(Forskel mellem sider)
m
 
m
 
Linje 1: Linje 1:
{{forening uden billede|Industriforeningen|4. maj 1862|-|Fremme erhverv og industri i Kolding|[[Industrien]]}}
+
Den 18. december 1873 kunne Kolding Folkebank åbne. Med en aktiekapitel på ca. 45.000 rigsdaler og med Venstre-manden, købmand [[J. J. Grooss]], som direktør. Han var blevet leder af Landmandsbankens filial i Kolding i 1872.  
[[Fil:Industriforeningen_B23623.jpg|300px|thumb|right|Industriforeningens sal, ca. 1940. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 
[[Fil:Industriforeningen_B50290.jpg|400px|thumb|right|Industriforeningens lokaler blev benyttet til mange formål. Her er det slagtermesterforeningen, der holder jubilæum, 11.10. 1931. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 
  
Industriforeningen, stiftet den 4. maj [[1862]].
+
Den 30. december 1873 besluttede man at åbne en filial i Gesten. Senere kom der filialer andre steder, bl.a. i Egtved og Bække.
 +
Banken havde i starten til huse i beskedne lokaler i Helligkorsgade 4.  
  
== Foreningshistorie ==
+
Ti år efter stiftelsen kunne man rykke ind i egne lokaler hjørnet af [[Slotsgade]] og [[Høffdingsgade]] - nu [[Jernbanegade]]. Den 15. oktober 1883 kunne lokalerne tages i brug. Lokalerne er flere gange blev udvidet.  
Da lavene i 1850'erne var blevet nedlagt som følge af indførelsen af den nye næringslov, dannedes en række håndværkerforeninger landet over. I Kolding stiftedes foreningen under et borgermøde Rådhuset søndag den 4. maj 1862, dengang med navnet ''Foreningen af Haandværkere og Industridrivende i Kolding'', foreningens første formand var [[H. Fønss]], ved generalforsamlingen i juni 1868 var handskemager [[H. Jørgensen|Hans Jørgensen]] blevet formand. Foreningen tog sig af medlemmernes sociale sikring og mestrenes faglige udvikling. Fra 1868 lejede man sig ind i den borgerlige klub Enighedens lokaler i [[Industrien|Jernbanegade 13]], og i 1886 købte foreningen lokalerne.  
 
  
Foreningen opførte i 1888 en teatersal, der blev lejet ud til foreninger m.v. Huset havde efterhånden udviklet sig til at blive byens forsamlingshus.  
+
I 1907 nåede banken til et afgørende vendepunkt, idet der vedtoges nye love, hvorefter banken ikke længere var et politisk pengeinstitut, men et almindeligt pengeinstitut for Kolding By og Oegn.
  
Teatersalen brændte imidlertid i august 1943, da en ung køkkenpige bevidst satte ild til salen, idet hun ønskede at få mindre at bestille. Ødelæggelserne løb op i 148.000 kr. (svarende til 3,7 mio. kr. i 2023). Pigen fik sin dom i marts 1944, der lød på 2,5 års fængsel. I slutningen af februar 1944 havde man færdiggjort programmet for den arkitektkonkurrence, der skulle føre til genopførelsen af teatersalen. Betingelserne lød på opførelse af en teatersal, udnyttelse af de tiloversblevne lokaler (den gamle teatersal og Havesalen) til selskabslokaler og endelig en modernisering af forhuset i Jernbanegade. Kun arkitekter, der havde boet i Kolding siden 1. januar 1944, kunne deltage i konkurrencen. Der var deadline d. 1. april 1944, og det endte med at arkitekt [[Sigurd Madsen]] løb med sejren. Maleren [[Anton Schrøder]] stod for udsmykningen af teatersalen og Havesalen. Byggeriet skulle først finde sted efter krigens afslutning, så først i september 1950 kunne den nye bygning - en etage højere end den gamle - indvies.  
+
I 1930'erne beskæftigede banken 20 ansatte.
  
I 1985 var foreningens økonomi blevet så anstrengt, at den bad kommunen om hjælp. I forbindelse med byggeriet i 1950 havde kommunen givet nogle fordelagtige lån mod at få indbygget en forkøbsret i kontrakten. Denne forkøbsret gjorde kommunen derfor brug af, hvorefter foreningen lejede sig ind.  
+
De første direktører var:
 +
J. J. Gross – 1873-1879
 +
J. Busse – 1879-1890
 +
L. P. Christensen 1890-1903
 +
J. P. Nielsen Naalebjerggaard - 1903-1909
 +
J. H. Skjøde – 1909-1921
  
En stor ombygning stod færdig i 1989-1991, men varietéen [[Sans Souci]] måtte lukke. Bygningen har siden rummet forskellige restauranter og diskoteker.
+
I 1928-1940 bestod direktionen af Søren Nielsen (f. 1882) og H. A. Brink (f. 1891).
  
== Formænd ==
+
===Litteratur og kilder===
* [[H. Fønss]], valgt i 1862-? (død 1865)
+
*Danmarks ældste forretninger (1940).
* handskemager [[H. Jørgensen|Hans Jørgensen]] ved generalforsamlingen i juni 1868 var blevet formand - december 1880
+
*Kolding Folkebank 1873-1923
* midlertidigt [[S.L. Gynther]] (indvalgt i bestyrelsen i stedet for H. Jørgensen)
+
*Kolding Stadsarkiv; Saglig Samling: Kolding Folkebank
* [[C.W. Sørensen]] 16. april 1881 - 1883
 
* [[A. L. Johansen]] 1883-1899
 
* [[I. A. Hansen]] 1899-1910
 
* [[H. L. Hansen]] 1910-1916
 
* [[A. Andersen]] 1916-1936
 
* [[Johs. Bach]] 1936-1947
 
* [[Jochum Jensen]] 1947-efter 1962
 
  
==Litteratur og kilder==
+
[[Kategori:Penge og økonomi]]
* Industriforeningen, A1548, Kolding Stadsarkiv
 
*Dedenroth-Schou, Poul: Foreningen af Håndværkere og Industridrivende i Kolding 1862-1987. Kolding, 1987.
 
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909.
 
* Iværksætterne, af Helle Juhl, Kolding Stadsarkiv, 2018
 
*Kolding Folkeblad - 14-9-1943, 20-10-1943, 27-1-1944, 23-2-1944, 11-3-1944 og 15-3-1944.
 
 
 
[[Kategori: Foreninger]]
 

Versionen fra 14. maj 2024, 16:17

Den 18. december 1873 kunne Kolding Folkebank åbne. Med en aktiekapitel på ca. 45.000 rigsdaler og med Venstre-manden, købmand J. J. Grooss, som direktør. Han var blevet leder af Landmandsbankens filial i Kolding i 1872.

Den 30. december 1873 besluttede man at åbne en filial i Gesten. Senere kom der filialer andre steder, bl.a. i Egtved og Bække. Banken havde i starten til huse i beskedne lokaler i Helligkorsgade 4.

Ti år efter stiftelsen kunne man rykke ind i egne lokaler på hjørnet af Slotsgade og Høffdingsgade - nu Jernbanegade. Den 15. oktober 1883 kunne lokalerne tages i brug. Lokalerne er flere gange blev udvidet.

I 1907 nåede banken til et afgørende vendepunkt, idet der vedtoges nye love, hvorefter banken ikke længere var et politisk pengeinstitut, men et almindeligt pengeinstitut for Kolding By og Oegn.

I 1930'erne beskæftigede banken 20 ansatte.

De første direktører var: J. J. Gross – 1873-1879 J. Busse – 1879-1890 L. P. Christensen 1890-1903 J. P. Nielsen Naalebjerggaard - 1903-1909 J. H. Skjøde – 1909-1921

I 1928-1940 bestod direktionen af Søren Nielsen (f. 1882) og H. A. Brink (f. 1891).

Litteratur og kilder

  • Danmarks ældste forretninger (1940).
  • Kolding Folkebank 1873-1923
  • Kolding Stadsarkiv; Saglig Samling: Kolding Folkebank