Forskel mellem versioner af "Hans Eiler"
(Oprettede siden med 'Hans Eiler var 1865-1904 folkeskolelærer i Kolding. Han overtog i 1870 et stykke jord ved nuværende Ejlersvej til beplantning og udviklede her en planteskole, der side...') |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (7 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Hans Eiler | + | {{Person uden billede|Hans Eiler|23. maj 1835|27. januar 1907|Ugift|Folkeskolelærer, planteskoleejer}} |
| − | |||
| − | + | Hans Christian Mathias Krarup Eiler (født 23. maj 1835, Fovling Sogn - død 27. januar 1907, Fredensvej, Kolding). Lærer, cand. Theol. | |
| − | [[Kategori: Erhvervsfolk]] | + | Søn af sognepræst Laurits Eiler og hustru Johanne Dorthea Margrethe Krarup. |
| + | |||
| + | Født på Bækbølling Præstegaard ved Holsted. I 1841 flyttede familien til Lejrskov. | ||
| + | |||
| + | Da Hans var 9 år gammel blev han indmeldt i [[Kolding Latinskole]]. I 1845 mistede han sin far. Familien flyttede efterfølgende til [[Rendebanen]]. Moderen døde i 1854, og Hans flyttede sammen med sine søskende ind hos moderens tante, der boede i Kolding Landsogn. Få år senere tog Hans sin studentereksamen, og rejste til København for at læse videre. | ||
| + | |||
| + | I 1862 blev Hans teologisk kandidat. Samme år blev han ansat som huslærer hos skovridder, kammerjunker Emil Bodenhoff ved Stenderupstrand. I 1864 var tilbage i København, hvor han passede sine studier. Den 9. juli 1865 blev han ansat som lærer ved [[Kolding Borgerskole]]. Her blev han frem til sin pension d. 1. april 1904. | ||
| + | |||
| + | I sin fritid beskæftigede Hans sig med havearbejde og jagt. I 1870 overtog han et større areal ved nuværende [[Ejlersvej]] af sin tante til beplantning. Han udviklede her en planteskole, der siden blev til [[Kolding Planteskole]], som navnlig i kraft af [[Thomas Olsen]]s indsats fik betydning. | ||
| + | |||
| + | Hans Eiler døde d. 27-1-1907 af en blodprop. I hans nekrolog stod der, at han havde været en særdeles afholdt lærer af både elever og kolleger. Han var pligtopfyldende, samvittighedsfuld og dygtig som få. Han var kendt for at være bramfri, sanddru og stille indadvendt, ligesom han var ens overfor alle, ung eller gammel, fattig eller rig. | ||
| + | |||
| + | ===Litteratur og kilder=== | ||
| + | |||
| + | *K.E. Reddersen: Aksel Olsen, Koldingbogen 2000. | ||
| + | *Kolding Folkeblad - 28-1-1907 | ||
| + | |||
| + | [[Kategori: Undervisere, professorer og forskere |Eiler, Hans]] | ||
| + | [[Kategori: Erhvervsfolk |Eiler, Hans]] | ||
Nuværende version fra 24. feb 2023, 17:00
Hans Eiler
Født: 23. maj 1835
Død: 27. januar 1907
Ægtefælle: Ugift
Erhverv: Folkeskolelærer, planteskoleejer
Hans Christian Mathias Krarup Eiler (født 23. maj 1835, Fovling Sogn - død 27. januar 1907, Fredensvej, Kolding). Lærer, cand. Theol.
Søn af sognepræst Laurits Eiler og hustru Johanne Dorthea Margrethe Krarup.
Født på Bækbølling Præstegaard ved Holsted. I 1841 flyttede familien til Lejrskov.
Da Hans var 9 år gammel blev han indmeldt i Kolding Latinskole. I 1845 mistede han sin far. Familien flyttede efterfølgende til Rendebanen. Moderen døde i 1854, og Hans flyttede sammen med sine søskende ind hos moderens tante, der boede i Kolding Landsogn. Få år senere tog Hans sin studentereksamen, og rejste til København for at læse videre.
I 1862 blev Hans teologisk kandidat. Samme år blev han ansat som huslærer hos skovridder, kammerjunker Emil Bodenhoff ved Stenderupstrand. I 1864 var tilbage i København, hvor han passede sine studier. Den 9. juli 1865 blev han ansat som lærer ved Kolding Borgerskole. Her blev han frem til sin pension d. 1. april 1904.
I sin fritid beskæftigede Hans sig med havearbejde og jagt. I 1870 overtog han et større areal ved nuværende Ejlersvej af sin tante til beplantning. Han udviklede her en planteskole, der siden blev til Kolding Planteskole, som navnlig i kraft af Thomas Olsens indsats fik betydning.
Hans Eiler døde d. 27-1-1907 af en blodprop. I hans nekrolog stod der, at han havde været en særdeles afholdt lærer af både elever og kolleger. Han var pligtopfyldende, samvittighedsfuld og dygtig som få. Han var kendt for at være bramfri, sanddru og stille indadvendt, ligesom han var ens overfor alle, ung eller gammel, fattig eller rig.
Litteratur og kilder
- K.E. Reddersen: Aksel Olsen, Koldingbogen 2000.
- Kolding Folkeblad - 28-1-1907
