Elektricitetsværket

Elektricitetsværket på Sct. Jørgensgade ved åen. Billedet er fra 1902. Fotograf: M.A. Caprani

Elektricitetsværket i Sct. Jørgens Gade, oprindeligt kaldet Den Elektriske Lysstation, blev opført i 1898 i nationalromantisk stil.

Allerede i 1895 modtog Kolding Byråd flere henvendelser vedrørende igangsættelsen af elektriciteten i Kolding. Byrådet nedsatte et udvalg, der skulle undersøge spørgsmålet om elektrisk belysning. Udvalget bestod af Edvard Lau, K. Lauridsen, A. L. Johansen, S.W. Bruun og Enevold Sørensen. D. 17. juni 1897 fremlagde udvalget resultaterne af deres undersøgelse over for byrådet, og ved en efterfølgende afstemning stemte 10 for og 5 imod idéen.

Den 21. januar 1898 meddelte Indenrigsministeriet, at der kunne købes en ejendom til anlæg af en elektrisk lysstation. Af tekniske årsager var det nødvendigt, at værket blev placeret så centralt i forsyningsområdet som muligt, og man købte derfor en grund ned mod åen beliggende mellem Vestergade og Skolegade. Grundstykket, der dengang kostede 22.000 kr., lå således mellem Sct. Jørgensgade og Rendebanen.

Arkitekten bag var Valdemar Schmidt, København, som havde stor erfaring inden for området. Arkitekt og forstander for Teknisk Skole, Heinrich Wandall var konduktør på bygningen. Det projekt, som nu blev realiseret, var et jævnstrømsværk med driftsspænding på 2 x 110 volt.

Stadsingeniør Stephan Løchte valgtes som bestyrer af værket. Elektriker S. Jacobsen blev ansat som værkfører og Anton Petersen blev ansat som fyrbøder.

Den. 9. december 1898 blev værket sat i drift første gang. I Kolding Avis bragte man følgende tekst dagen efter: "I aftes lod Elektricitetsværket den elektriske Strøm løbe ud i Ledningsnettet. Den første Modtager var Skomager Carl Nielsen i Jernbanegade. Udenfor Butikken hang en stor skinnende Lyskugle - den første, der kastede Lys på Koldings Gader, og inde i Butikken var Glødelamperne tændt. I morgen følger de Herrer A.M. Schmidt, Aug. Christgau og Knudsen & Jensen efter, og successiv vil hele Byen blive oplyst med den elektriske Strøm. Muligvis."

Antallet af lamper i Kolding var i slutningen af 1902 ca. 3.450, og i maj 1903 var man oppe på 4.500.

I 1904 bad Löchte om at blive fritaget for hvervet som bestyrer, og i stedet blev værkfører siden 1902, E. W. Buemann elektricitetsværkets nye bestyrer - en stilling som han varetog i knap 40 år.

I 1904 blev maskinanlægget udvidet. Den næste udvidelse fandt sted i 1910.

I 1921-1922 blev der opført en ny administrationsbygning.

I 1950'erne blev værket ombygget til fjernvarmeproduktion. Turbiner og andre maskiner blev i slutningen af 1980'erne fjernet for at give plads til et kundecenter ved arkitektfirmaet Jesper Rasmussen. I 2000 stod Tegnestuen Mejeriet for indretningen af serverrum m.v. til Kolding Kommunes IT-funktion i en del af bygningen.

Litteratur og kilder

• Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
• K.G. Astrup: Elektrisk lysstation i Kolding, Koldingbogen 1987.
• K.G. Astrup: Kolding Bys Elektricitetsværker, Koldingbogen 1988.
• K.G. Astrup: Kolding bys el- og varmeforsyning, Koldingbogen 1989.
• Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding, en arkitekturguide, 2004.