Ejstrup Skole

Efter at Statsbanerne i 1868 anlagde jernbanen fra Kolding mod vest og oprettede en station i landsbyen Ejstrup, voksede denne fra en landsby med 10 gårde til en stationsby med en række banearbejderboliger, butikker og håndværksvirksomheder. Det medførte et stigende børnetal, og forældrene gik sammen om at ansætte og betale en ung "frøken" til at holde skole i stue i byen. Ikke alle havde råd til at betale, og der voksede krav frem om en offentlig skole for de små børn. Forældrene fandt at vejen til Harte Skole var for lang. Efter en del diskussion gik sognerådet ind på at bygge en skole, men krævede at den også blev for børnene i Stubdrup. Derfor blev den nye skole lagt midt på Esbjergvej på et meget øde sted, men afstanden til gårdene i Stubdrup og husene i Ejstrup blev efter sigende målt ud med målebånd. I 1902 stod skolen med én skolestue, gymnastik- og legeplads og lærerindebolig med tilhørende have færdig. På grund af dens øde beliggenhed afstod gårdejeren på nabogården, Nebelsminde, jord til en landarbejderbolig lige ved skolen. Skolens elever var fra 1. til 4. klasse, hvorefter de gik til Harte skole. Ejstrup Skole skulle have været lukket i 1963, men fordi Harte skoles to klasseværelser blev ubrugelige efter brand, var den fortsat i brug i nogle år. Fra 1936 til skolens lukning i 1968, var Kirstine Hansen dens respekterede og afholdte lærerinde (og organist i Harte Kirke).