Forskel mellem versioner af "Dirt Track"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
På banen blev der også kørt automobilløb og redet galopløb, skønt slaggebanen ikke var specielt velegnet til heste. Stævnerne havde god tilslutning. Der var konkurrerende baner i både Vejle og Århus, og man kæmpede om at tiltrække de bedste kørere, også fra udlandet. Blandt kørerne var den tyske verdensmester Alfred Rumrich, den tyske mester Sebastian Roth, den skotske mester John Glass, og ikke mindst den australske kører Ray Tauser, som vandt verdens første Dirt Track Derby i Australien samt flere udenlandske mesterskaber. Af danske kørere kan nævnes Morian Hansen, Svend Aage Engstrøm, Ejnar Knudsen, Niels Sørensen, Baltzer Hansen og K. Hansen. Herunder også lokale navne som [[Axel Tranberg]] (jysk mester), [[Viggo Bojsen]] og [[H. Høgh]]. | På banen blev der også kørt automobilløb og redet galopløb, skønt slaggebanen ikke var specielt velegnet til heste. Stævnerne havde god tilslutning. Der var konkurrerende baner i både Vejle og Århus, og man kæmpede om at tiltrække de bedste kørere, også fra udlandet. Blandt kørerne var den tyske verdensmester Alfred Rumrich, den tyske mester Sebastian Roth, den skotske mester John Glass, og ikke mindst den australske kører Ray Tauser, som vandt verdens første Dirt Track Derby i Australien samt flere udenlandske mesterskaber. Af danske kørere kan nævnes Morian Hansen, Svend Aage Engstrøm, Ejnar Knudsen, Niels Sørensen, Baltzer Hansen og K. Hansen. Herunder også lokale navne som [[Axel Tranberg]] (jysk mester), [[Viggo Bojsen]] og [[H. Høgh]]. | ||
| − | I 1933 blev der indført en forlystelsesskat på 40 procent, og nu var spørgsmålet, om dirt track var en forlystelse eller en sport. I marts 1934 kom en kendelse fra Vestre Landsret, der slog fast at dirt track løb var væddeløb og ikke sportsopvisninger, hvorfor der skulle betales forlystelsesafgift. Afgiften medførte en forøget entré, | + | I 1933 blev der indført en forlystelsesskat på 40 procent, og nu var spørgsmålet, om dirt track var en forlystelse eller en sport. I marts 1934 kom en kendelse fra Vestre Landsret, der slog fast at dirt track løb var væddeløb og ikke sportsopvisninger, hvorfor der skulle betales forlystelsesafgift. Afgiften medførte en forøget entré, hvilket satte en stopper for løbende i Kolding. |
| − | På denne dag var | + | Det sidste løb blev kørt d. 13. maj 1934. På denne dag var hovedbegivenheden landskampen mellem Tyskland og Danmarks fire bedste Dirt Track-ryttere; nemlig tyske Alfred Rumrich og Sebastian Roth mod danske Morian Hansen og Baltzer Hansen. |
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
Versionen fra 19. jan 2024, 22:58
Dirt Track løb var forgængeren for vore dages speedway.
I november 1931 mødtes samtlige motorklubber i Syd- og Sønderjylland til et møde for at drøfte tilrettelæggelsen af en Dirt Track bane i Kolding. Vejle havde i juni samme år fået en Dirt Track bane som Jyllands første.
Banen i Kolding blev indviet 19. juni 1932 af borgmester Valdemar Juhl. Den var beliggende ved Ingvard Hansens jord ved Brændkjærgård - med indgang fra Agtrupvej. På dette tidspunkt var det landets største bane. Banen beskrives som 400 meter lang og med 1.500 siddepladser. Åbningen overværedes dog ifølge Kolding Folkeblads referat af 6-7.000 mennesker. Den 28. august 1932 var der 6.000 tilskuere, og ved sæsonens sidste løb i oktober 1932 var der 7.000 tilskuere.
På banen blev der også kørt automobilløb og redet galopløb, skønt slaggebanen ikke var specielt velegnet til heste. Stævnerne havde god tilslutning. Der var konkurrerende baner i både Vejle og Århus, og man kæmpede om at tiltrække de bedste kørere, også fra udlandet. Blandt kørerne var den tyske verdensmester Alfred Rumrich, den tyske mester Sebastian Roth, den skotske mester John Glass, og ikke mindst den australske kører Ray Tauser, som vandt verdens første Dirt Track Derby i Australien samt flere udenlandske mesterskaber. Af danske kørere kan nævnes Morian Hansen, Svend Aage Engstrøm, Ejnar Knudsen, Niels Sørensen, Baltzer Hansen og K. Hansen. Herunder også lokale navne som Axel Tranberg (jysk mester), Viggo Bojsen og H. Høgh.
I 1933 blev der indført en forlystelsesskat på 40 procent, og nu var spørgsmålet, om dirt track var en forlystelse eller en sport. I marts 1934 kom en kendelse fra Vestre Landsret, der slog fast at dirt track løb var væddeløb og ikke sportsopvisninger, hvorfor der skulle betales forlystelsesafgift. Afgiften medførte en forøget entré, hvilket satte en stopper for løbende i Kolding.
Det sidste løb blev kørt d. 13. maj 1934. På denne dag var hovedbegivenheden landskampen mellem Tyskland og Danmarks fire bedste Dirt Track-ryttere; nemlig tyske Alfred Rumrich og Sebastian Roth mod danske Morian Hansen og Baltzer Hansen.
Litteratur og kilder
- Knud Degnbol: Dirt Track i Kolding, 2008.
- Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
- Hejmdal - 5-11-1931.
- Vestjyllands Social-Demokrat - 8-7-1932 og 30-8-1932
- Fredericia Social-Demokrat - 17-6-1932 og 12-5-1934
- Aarhus Amtstidende - 25-10-1932
