Forskel mellem versioner af "Dirt Track"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Banen i Kolding blev indviet 19. juni 1932 af borgmester [[Valdemar Juhl]]. Den var beliggende ved [[Ingvard Hansen]]s jord ved [[Brændkjærgård]] - med indgang fra [[Agtrupvej]]. På dette tidspunkt var det landets største bane. Banen beskrives som 400 meter lang og med 1.500 siddepladser. Åbningen overværedes dog iflg. Kolding Folkeblads referat af 6-7.000 mennesker. | Banen i Kolding blev indviet 19. juni 1932 af borgmester [[Valdemar Juhl]]. Den var beliggende ved [[Ingvard Hansen]]s jord ved [[Brændkjærgård]] - med indgang fra [[Agtrupvej]]. På dette tidspunkt var det landets største bane. Banen beskrives som 400 meter lang og med 1.500 siddepladser. Åbningen overværedes dog iflg. Kolding Folkeblads referat af 6-7.000 mennesker. | ||
| − | På banen blev der også kørt automobilløb og redet galopløb, skønt slaggebanen ikke var specielt velegnet til heste. Stævnerne havde god tilslutning. Der var konkurrerende baner i både Vejle og Århus, og man kæmpede om at tiltrække de bedste kørere, også fra udlandet. Blandt kørerne var den tyske verdensmester Rumrich, den skotske mester John Glass, og ikke mindst den australske kører Ray Tauser, som vandt verdens første Dirt Track Derby i Australien samt flere udenlandske mesterskaber. Af danske kørere kan nævnes Morian Hansen, Ejnar Knudsen, Niels Sørensen, Baltzer Hansen og K. Hansen. Herunder også lokale navne som [[Axel Tranberg]], [[Viggo Bojsen]] og [[H. Høgh]]. | + | På banen blev der også kørt automobilløb og redet galopløb, skønt slaggebanen ikke var specielt velegnet til heste. Stævnerne havde god tilslutning. Der var konkurrerende baner i både Vejle og Århus, og man kæmpede om at tiltrække de bedste kørere, også fra udlandet. Blandt kørerne var den tyske verdensmester Rumrich, den tyske mester Sebastian Roth, den skotske mester John Glass, og ikke mindst den australske kører Ray Tauser, som vandt verdens første Dirt Track Derby i Australien samt flere udenlandske mesterskaber. Af danske kørere kan nævnes Morian Hansen, Ejnar Knudsen, Niels Sørensen, Baltzer Hansen og K. Hansen. Herunder også lokale navne som [[Axel Tranberg]], [[Viggo Bojsen]] og [[H. Høgh]]. |
I 1933 blev der indført en forlystelsesskat på 40 procent, og nu var spørgsmålet, om dirt track var en forlystelse eller en sport. I marts 1934 kom en kendelse fra Vestre Landsret, der slog fast at dirt track løb var væddeløb og ikke sportsopvisninger, hvorfor der skulle betales forlystelsesafgift. Afgiften medførte en forøget entré, og det sidste løb blev kørt 13. maj 1934. | I 1933 blev der indført en forlystelsesskat på 40 procent, og nu var spørgsmålet, om dirt track var en forlystelse eller en sport. I marts 1934 kom en kendelse fra Vestre Landsret, der slog fast at dirt track løb var væddeløb og ikke sportsopvisninger, hvorfor der skulle betales forlystelsesafgift. Afgiften medførte en forøget entré, og det sidste løb blev kørt 13. maj 1934. | ||
Versionen fra 19. jan 2024, 22:25
Dirt Track løb var forgængeren for vore dages speedway.
I november 1931 mødtes samtlige motorklubber i Syd- og Sønderjylland til et møde for at drøfte tilrettelæggelsen af en Dirt Track bane i Kolding. Vejle havde samme år fået en Dirt Track bane som Jyllands første.
Banen i Kolding blev indviet 19. juni 1932 af borgmester Valdemar Juhl. Den var beliggende ved Ingvard Hansens jord ved Brændkjærgård - med indgang fra Agtrupvej. På dette tidspunkt var det landets største bane. Banen beskrives som 400 meter lang og med 1.500 siddepladser. Åbningen overværedes dog iflg. Kolding Folkeblads referat af 6-7.000 mennesker.
På banen blev der også kørt automobilløb og redet galopløb, skønt slaggebanen ikke var specielt velegnet til heste. Stævnerne havde god tilslutning. Der var konkurrerende baner i både Vejle og Århus, og man kæmpede om at tiltrække de bedste kørere, også fra udlandet. Blandt kørerne var den tyske verdensmester Rumrich, den tyske mester Sebastian Roth, den skotske mester John Glass, og ikke mindst den australske kører Ray Tauser, som vandt verdens første Dirt Track Derby i Australien samt flere udenlandske mesterskaber. Af danske kørere kan nævnes Morian Hansen, Ejnar Knudsen, Niels Sørensen, Baltzer Hansen og K. Hansen. Herunder også lokale navne som Axel Tranberg, Viggo Bojsen og H. Høgh.
I 1933 blev der indført en forlystelsesskat på 40 procent, og nu var spørgsmålet, om dirt track var en forlystelse eller en sport. I marts 1934 kom en kendelse fra Vestre Landsret, der slog fast at dirt track løb var væddeløb og ikke sportsopvisninger, hvorfor der skulle betales forlystelsesafgift. Afgiften medførte en forøget entré, og det sidste løb blev kørt 13. maj 1934.
Litteratur og kilder
- Knud Degnbol: Dirt Track i Kolding, 2008.
- Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
- Hejmdal - 5-11-1931.
- Vestjyllands Social-Demokrat - 8-7-1932
- Fredericia Social-Demokrat - 17-6-1932
