Forskel mellem versioner af "Dirt Track"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Dirt Track løb var forgængeren for vore dages speedway | + | Dirt Track løb var forgængeren for vore dages speedway. |
| − | + | Banen i Kolding blev indviet 19.juni 1932 af borgmester [[Valdemar Juhl]]. Den var beliggende ved [[Ingvard Hansen]]s jord ved [[Brændkjærgård]]. Banen beskrives som 400 meter lang og med 1.500 siddepladser. Åbningen overværedes dog iflg. Kolding Folkeblads referat af 6-7.000 mennesker. På banen blev der også kørt automobilløb og redet galopløb, skønt slaggebanen ikke var specielt velegnet til heste. | |
| + | Stævnerne havde god tilslutning. Der var konkurrerende baner i Vejle og Århus, og man kæmpede om at tiltrække de bedste kørere, også fra udlandet. Blandt kørerne var verdensmesteren Rumrich, Tyskland, fra Danmark Morian Hansen, Ejnar Knudsen og K. Hansen og lokale navne som [[Axel Tranberg]], [[Viggo Bojsen]] og [[H. Høgh]]. | ||
| + | I 1933 blev der indført en forlystelsesskat på 40 procent, og nu var spørgsmålet, om dirt track var en forlystelse eller en sport. I marts 1934 kom en kendelse fra Vestre Landsret, der slog fast at dirt track løb var væddeløb og ikke sportsopvisninger, hvorfor der skulle betales forlystelsesafgift. Afgiften medførte en forøget entré, og det sidste løb blev kørt 13. maj 1934. | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
Versionen fra 16. sep 2020, 13:37
Dirt Track løb var forgængeren for vore dages speedway.
Banen i Kolding blev indviet 19.juni 1932 af borgmester Valdemar Juhl. Den var beliggende ved Ingvard Hansens jord ved Brændkjærgård. Banen beskrives som 400 meter lang og med 1.500 siddepladser. Åbningen overværedes dog iflg. Kolding Folkeblads referat af 6-7.000 mennesker. På banen blev der også kørt automobilløb og redet galopløb, skønt slaggebanen ikke var specielt velegnet til heste. Stævnerne havde god tilslutning. Der var konkurrerende baner i Vejle og Århus, og man kæmpede om at tiltrække de bedste kørere, også fra udlandet. Blandt kørerne var verdensmesteren Rumrich, Tyskland, fra Danmark Morian Hansen, Ejnar Knudsen og K. Hansen og lokale navne som Axel Tranberg, Viggo Bojsen og H. Høgh.
I 1933 blev der indført en forlystelsesskat på 40 procent, og nu var spørgsmålet, om dirt track var en forlystelse eller en sport. I marts 1934 kom en kendelse fra Vestre Landsret, der slog fast at dirt track løb var væddeløb og ikke sportsopvisninger, hvorfor der skulle betales forlystelsesafgift. Afgiften medførte en forøget entré, og det sidste løb blev kørt 13. maj 1934.
Litteratur og kilder
- Knud Degnbol: Dirt Track i Kolding, 2008.
- Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
