Forskel mellem versioner af "Brandvæsenet i Kolding"

Fra KoldingWiki
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Branvæsnet i Kolding_B12611.jpg|300px|thumb|right|Kolding Brandstation, ca. 1928. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N]]
+
[[Fil:Brandvæsnet i Kolding_B12611.jpg|300px|thumb|right|Kolding Brandstation, ca. 1928. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N]]
  
 
I februar 1599 fik Kolding sin første brandforordning. Den blev oprettet på initiativ af lensmanden på [[Koldinghus]], [[Caspar Markdaner]], og er sandsynligvis den første brandforordning i Danmark. Alle byens voksne mænd havde pligt til at møde op i tilfælde af ildebrand og hjælpe med brandslukningen. Undlod en mand at møde op, blev han idømt en bøde, hvorimod en god og hurtig indsats blev belønnet med penge.
 
I februar 1599 fik Kolding sin første brandforordning. Den blev oprettet på initiativ af lensmanden på [[Koldinghus]], [[Caspar Markdaner]], og er sandsynligvis den første brandforordning i Danmark. Alle byens voksne mænd havde pligt til at møde op i tilfælde af ildebrand og hjælpe med brandslukningen. Undlod en mand at møde op, blev han idømt en bøde, hvorimod en god og hurtig indsats blev belønnet med penge.

Versionen fra 22. feb 2013, 12:00

Kolding Brandstation, ca. 1928. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N

I februar 1599 fik Kolding sin første brandforordning. Den blev oprettet på initiativ af lensmanden på Koldinghus, Caspar Markdaner, og er sandsynligvis den første brandforordning i Danmark. Alle byens voksne mænd havde pligt til at møde op i tilfælde af ildebrand og hjælpe med brandslukningen. Undlod en mand at møde op, blev han idømt en bøde, hvorimod en god og hurtig indsats blev belønnet med penge.

I 1736 fik Kolding en ny forordning, som med enkelte tilføjelser i 1761 vedblev at danne grundlag for byens brandvedtægter helt frem til 1887. Der var stadig borgerpligt, men der blev indført et brandværn bestående af en brandinspektør (byfogeden) og 6 brandmestre som alle fik en ” årlig Løn efter Dygtighed og Kassens Tilstand…”. Antallet af aflønnede brandmænd steg i årenes løb, og i henhold til Lov af 21. Marts 1873 fik landets kommuner mulighed for at aflønne et fast brandkorps og dermed nedlægge borgerpligten.

1. september 1887 blev Kolding Brandvæsen oprettet i forbindelse med en ny brandvedtægt. Borgerpligten blev endnu ikke helt afskaffet, eftersom der hvert år skulle afholdes session blandt 20-45 årige mænd for at få et ydedygtigt mandskab. Der var mulighed for at betale sig fra denne pligt, hvilket mange benyttede sig, men i 1909 ophørte den årlige session, og brandvæsenet bestod nu kun af et fastansat mandskab. Antallet af brandmænd steg støt fra 19 i 1887 til 25 i 1907 og videre til 30 i 1919.

Brandvæsenet rådede i midten af 1800-tallet over et sprøjtehus i Markdanersgade, men i begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget en egentlig brandstation i Vestergade. Materiellet blev også bedre, således fik brandvæsenet i 1908 en hestetrukket sprøjte og i 1917 en motorpumpe. Det var dog kun i tilfælde af brand udenfor byen, at materiellet var hestetrukket, indenfor bygrænsen blev det stadig trukket med håndkraft. Først i 1927 fik Kolding Brandvæsen sin første automobilsprøjte.

I 1930 flyttede brandstationen til hjørnet af Torvegade og Bredgade, og i 1947 blev der opført en helt ny brandstation med 12 lejligheder i Casper Müllers Gade på havnen. Her blev Kolding Brandvæsen liggende indtil 1970, hvor det blev nedlagt og bygningerne overtaget af Falck. (Kolding Stadsarkiv).


Litteratur og kilder

  • Niels Jacobsen: Koldings Brandvæsen fra 1599 til 1937, Byrådsbogen 1936-37.
  • Kolding Stads-arkiv: Saglig Samling 69.89.