Forskel mellem versioner af "Volkerts Fabrikker"
(Oprettede siden med 'Brødrene Johan og Ditlev Volkert fra Neumünster købte i 1877 et nedslidt uldspinderi på Rendebanen. Efter godt 20 år på Rendebanen havde fabrikken behov for mere p...') |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | [[Fil:Kolding Fyrværkerifabrik_B50479.jpg|300px|thumb|right|Volkerts Fabrikker, 1943. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | |
| − | + | Brødrene Johan og Ditlev Volkert fra Neumünster købte i 1877 et nedslidt uldspinderi på [[Rendebanen]]. Efter godt 20 år på Rendebanen havde fabrikken behov for mere plads, og brødrene købte derfor en mark på den dengang afsidesliggende [[Agtrupvej]] i 1899, hvor der var plads til udvidelser. | |
| − | + | Den ene af grundlæggerne, [[Johan Volkert]], døde i 1903, hvorefter sønnen [[Heinrich Volkert|Heinrich]] (1879-1943) overtog. Den anden grundlægger [[Ditlev Volkert]]s søn, [[Gustav Volkert|Gustav]], kom ind i forretningen i 1911. Han døde imidlertid allerede i 1918, hvorefter Heinrich blev eneindehaver. Virksomheden blev i 1918 omdannet til et aktieselskab. | |
| − | |||
| − | |||
| + | Under 1. Verdenskrig tjente fabrikken penge på uldtæpper og under 2. Verdenskrig havde man fordel af, at man kun brugte det indenlandske materiale uld. Fabrikken udvidede i 1943-1944 med en 800 m2 stor væveribygning i tre etager. Der var rejsegilde d. 14. november 1943. | ||
| + | |||
| + | I 1943 døde Heinrich Volkert og han efterfulgtes af sønnen [[Erik Volkert]]. Firmaet fik efterhånden en betydelig konkurrence, og man måtte gå fra 400 ansatte i 1951 til 70 i 1953. | ||
| + | |||
| + | Frem mod 1960’erne voksede virksomheden, og den blev én af byens største tekstilfabrikker, sammen med [[S. Winkler's Konfektionsfabrik]] og [[Kolding Trikotagefabrik]]. | ||
| + | |||
| + | Erik Volkert forlod fabrikken, der blev overtaget af Ove Grau og Gunnar Petersen. De nye ejere havde held med eksport af uldtæpper i nogle år. I 1964 købtes fabrikken af Gerda og Valdemar Thorning Petersen, hvorefter klædevæveriet og tæppevæveriet nedlagdes. Nu skulle fabrikken udelukkende været et spinderi. Vagn Larsen blev direktør, men tekstilfabrikation havde svære kår, og i 1988 besluttedes det at sælge bygningerne. I nogle få år lejede fabrikken nogle lokaler, men i 1991 lukkede fabrikken endeligt. | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| Linje 14: | Linje 19: | ||
*Kierulff-Jensen (Red.) Danmarks Amter og deres Mænd. København, 1935. | *Kierulff-Jensen (Red.) Danmarks Amter og deres Mænd. København, 1935. | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7. | ||
| + | *Kolding Avis - 14-11-1943. | ||
[[Kategori: Håndværk og industri]] | [[Kategori: Håndværk og industri]] | ||
Nuværende version fra 14. nov 2023, 18:14
Brødrene Johan og Ditlev Volkert fra Neumünster købte i 1877 et nedslidt uldspinderi på Rendebanen. Efter godt 20 år på Rendebanen havde fabrikken behov for mere plads, og brødrene købte derfor en mark på den dengang afsidesliggende Agtrupvej i 1899, hvor der var plads til udvidelser.
Den ene af grundlæggerne, Johan Volkert, døde i 1903, hvorefter sønnen Heinrich (1879-1943) overtog. Den anden grundlægger Ditlev Volkerts søn, Gustav, kom ind i forretningen i 1911. Han døde imidlertid allerede i 1918, hvorefter Heinrich blev eneindehaver. Virksomheden blev i 1918 omdannet til et aktieselskab.
Under 1. Verdenskrig tjente fabrikken penge på uldtæpper og under 2. Verdenskrig havde man fordel af, at man kun brugte det indenlandske materiale uld. Fabrikken udvidede i 1943-1944 med en 800 m2 stor væveribygning i tre etager. Der var rejsegilde d. 14. november 1943.
I 1943 døde Heinrich Volkert og han efterfulgtes af sønnen Erik Volkert. Firmaet fik efterhånden en betydelig konkurrence, og man måtte gå fra 400 ansatte i 1951 til 70 i 1953.
Frem mod 1960’erne voksede virksomheden, og den blev én af byens største tekstilfabrikker, sammen med S. Winkler's Konfektionsfabrik og Kolding Trikotagefabrik.
Erik Volkert forlod fabrikken, der blev overtaget af Ove Grau og Gunnar Petersen. De nye ejere havde held med eksport af uldtæpper i nogle år. I 1964 købtes fabrikken af Gerda og Valdemar Thorning Petersen, hvorefter klædevæveriet og tæppevæveriet nedlagdes. Nu skulle fabrikken udelukkende været et spinderi. Vagn Larsen blev direktør, men tekstilfabrikation havde svære kår, og i 1988 besluttedes det at sælge bygningerne. I nogle få år lejede fabrikken nogle lokaler, men i 1991 lukkede fabrikken endeligt.
Litteratur og kilder
- Liisberg, Bering. De danske byerhverv i tekst og billeder. Jylland. København, 1907.
- Gunnar A. Engberg, Knud Moseholm m.fl. (red.): Erhvervslivet i Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. Bdr. Volkerts Fabrikker A/S fylder 100 år 1877-1977.
- Kierulff-Jensen (Red.) Danmarks Amter og deres Mænd. København, 1935.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.
- Kolding Avis - 14-11-1943.
