Sogne, kommunale

Fra KoldingWiki

Sogne, kommunale

Kolding købstad fik med købstadsanordningen af 1837 en vis grad til selvstyre under tilsyn af amtmanden. Landsognene fik selvstyre fra 1842, men købstæderne måtte vente til 1869.

Kolding Købstadskommune oprettedes 1869 efter lov om indførelse af byråd med selvstyre under tilsyn af indenrigsministeriet.

Kolding Kommunes areal er udvidet tre gange med større landområder:

Første udvidelse, indlemmelsen i 1930 (gul, øverste kort): A) Kolding landsogn (slotssogn) B) De bymæssigt bebyggede dele af sognekommunerne Harte-Bramdrup, Seest, Dalby og Vonsild.

Anden udvidelse 1969-1970: A) Eltang-Vilstrup Sognekommune inklusive Nørre Bjert optoges i Kolding Kommune 1969 (grøn, øverste kort). B) Harte-Bramdrup, Seest, Dalby, Vonsild optoges i Kolding 1970 (rød og blå på øverste kort), Almind, Sønder Bjert, Sønder Stenderup, og Viuf sognekommuner (rød og blå på øverste kort).

Tredje udvidelse 2007: A) Lunderskov primærkommune tilsluttedes med alle sogne: Skanderup, Jordrup og Lejrskov. B) Vamdrup primærkommune tilsluttedes med alle sogne: Hjarup, Ødis og Vamdrup. C) Fra Egtved primærkommune: Vester Nebel Sogn. D) Fra Christiansfeld primærkommune kom syv sogne: Taps, Vejstrup, Hejls, Aller, Tyrstrup, Frørup og Stepping.

Øverste kort, 1938. Grænser 1920-1970: 1) Amter adskilt med rød streg: Vejle Amt med f.eks. Vonsild, Ribe Amt med f.eks. Seest og Haderslev Amt med f.eks. Tyrstrup sognekommune. 2) Købstadskommunen og sognekommunerne.

Nederste kort: Grænser 1970-2006: 1) Amtskommuner: Vejle, Ribe og Sønderjylland. 2) Primærkommuner, hele: Kolding (gul), Lunderskov (rød) og Vamdrup (grøn). 3) Primærkommuner, delte 2007: Vester Nebel sogn (blå) fra Egtved primærkommune og syv sogne (lilla) fra Christiansfeld primærkommune.

Se også: Sogne, kommunale og kirkelige og Kirkesogne.


Litteratur og Kilder

  • Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, 1984.
  • Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
  • Trap Danmark 5. udgave, Vejle Amt, 1964, Ribe Amt 1965, Haderslev Amt, 1965.
  • Nøgle til kommuneinddelingen, 1972..