Forskel mellem versioner af "Niels Juhl Bollerup"
Henba (diskussion | bidrag) |
Henba (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:NJ_Bollerup_B34463.jpg |300px|thumb|right|N.J. Bollerup ved åbningen af planteskolen på Lærkevej i august 1968. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Peter Thastum]] | [[Fil:NJ_Bollerup_B34463.jpg |300px|thumb|right|N.J. Bollerup ved åbningen af planteskolen på Lærkevej i august 1968. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Peter Thastum]] | ||
| − | Niels Juhl Bollerup (1919-2005) | + | Niels Juhl Bollerup (1919-2005) kommer oprindeligt fra Videbæk, og han startede sin planteskole med plantesalg på Vejlevej 113 i 1946 Siden oprettede han Plantecenteret Lærkevej 7. Han startede sin gartneruddannelse i et handelsgartneri i Herning på Tybjergs Gartneri og tog herefter til Kolding for at afslutte sin lærlingetid. Bollerup valgte Karl. G. Hansens Planteskole, men blev fyret efter to år for at have opfordret til strejke mod en formand på planteskolen, og tog herefter til Sorgenfri Planteskole ved Lyngby. |
| − | Da planteskolen startede, plantede han frugttræer, frugtbuske, rabarber, asparges, jordbær, hækplanter, prydbuske, slyngplanter, roser og stedsegrønt. I 1949 byggede | + | Da planteskolen startede, plantede han frugttræer, frugtbuske, rabarber, asparges, jordbær, hækplanter, prydbuske, slyngplanter, roser og stedsegrønt. I 1949 byggede Bollerup to store drivhuse, og i 1950 indførte han et nyt fænomen i planteskoleverdenen: Selvbetjening. Bollerup placerede planterne under et tag, hvor folk kunne tage de ønskede planter, som var mærket med navn og pris. Planteskolen blev internationalt kendt, og andre planteskoler indførte Niels Juhl Bollerups metoder. |
| − | + | Bollerup opfandt tågeformeringen, hvor et rør hænges op, der forstøver vandet så det kommer til at ligne en tåge. Metoden kan bruges til at fremskynde væksten. For Bollerups planteskole betød metoden, at stiklinger kunne fremstilles på en måned i stedet for et til halvandet år som tidligere. | |
| − | I 1952 blev | + | I 1952 blev Bollerup konsulent for 14. kreds i Kolding, for Kolonihaveforbundet med 700 haver tilsluttet, hvor han besvarede spørgsmål om havernes dyrkning, aflagde besøg i foreninger og deltog i havebedømmelser. Bollerups ideer var blandt andet, at haven skulle være en hyggekrog med legeplads. |
| − | |||
| − | |||
| + | Bollerup ville skabe en forevisningshave til havedyrkerne. I 1953 foreslog han, at forevisningshaven blev placeret i Byparken. Dette lykkedes ikke, men haven blev placeret ved Slotssøen af hensyn til rideklubben. I 1956 blev 5.000 planter, med 2.000 forskellige sorter plantet, og målet var, at 100 nye arter skulle plantes årligt. | ||
En del af haven blev anlagt som rosenterrasse, og man brugte Neksøklinker til havegangene. Haven blev kaldt Sct. Jørgens Botaniske Have, og blev taget i brug i 1957. I 1960erne avlede Bollerup planterne direkte i plastikposer eller i plastikpotter, som fik planterne til at vokse dobbelt så hurtigt. | En del af haven blev anlagt som rosenterrasse, og man brugte Neksøklinker til havegangene. Haven blev kaldt Sct. Jørgens Botaniske Have, og blev taget i brug i 1957. I 1960erne avlede Bollerup planterne direkte i plastikposer eller i plastikpotter, som fik planterne til at vokse dobbelt så hurtigt. | ||
Den 3. september 1968 blev det nye Bollerup Plantecenter indviet på Lærkevej 7. I plantesupermarkedet kunne kunderne gå rundt med indkøbsvogn og vælge planter til deres have, og der var legeplads til børn og præsentationshave. | Den 3. september 1968 blev det nye Bollerup Plantecenter indviet på Lærkevej 7. I plantesupermarkedet kunne kunderne gå rundt med indkøbsvogn og vælge planter til deres have, og der var legeplads til børn og præsentationshave. | ||
Plantesupermarkedets omsætning steg med 50 %,og i 1976 måtte en ny blomsterafdeling etableres, da udviklingen gik så stærkt, at plantecenteret blev for småt. | Plantesupermarkedets omsætning steg med 50 %,og i 1976 måtte en ny blomsterafdeling etableres, da udviklingen gik så stærkt, at plantecenteret blev for småt. | ||
| − | I 1976 stoppede Bollerup, og blev haveinspektør i den Geografiske Have, hvor han reducerede udgifterne til havens bede med 30-50 % ved blandt andet at bruge flis til sine beplantninger. | + | I 1976 stoppede Bollerup som planteskoleejer, og blev haveinspektør i den Geografiske Have, hvor han reducerede udgifterne til havens bede med 30-50 % ved blandt andet at bruge flis til sine beplantninger. |
=='''Litteratur og kilder:'''== | =='''Litteratur og kilder:'''== | ||
Versionen fra 28. nov 2016, 15:51
Niels Juhl Bollerup (1919-2005) kommer oprindeligt fra Videbæk, og han startede sin planteskole med plantesalg på Vejlevej 113 i 1946 Siden oprettede han Plantecenteret Lærkevej 7. Han startede sin gartneruddannelse i et handelsgartneri i Herning på Tybjergs Gartneri og tog herefter til Kolding for at afslutte sin lærlingetid. Bollerup valgte Karl. G. Hansens Planteskole, men blev fyret efter to år for at have opfordret til strejke mod en formand på planteskolen, og tog herefter til Sorgenfri Planteskole ved Lyngby. Da planteskolen startede, plantede han frugttræer, frugtbuske, rabarber, asparges, jordbær, hækplanter, prydbuske, slyngplanter, roser og stedsegrønt. I 1949 byggede Bollerup to store drivhuse, og i 1950 indførte han et nyt fænomen i planteskoleverdenen: Selvbetjening. Bollerup placerede planterne under et tag, hvor folk kunne tage de ønskede planter, som var mærket med navn og pris. Planteskolen blev internationalt kendt, og andre planteskoler indførte Niels Juhl Bollerups metoder. Bollerup opfandt tågeformeringen, hvor et rør hænges op, der forstøver vandet så det kommer til at ligne en tåge. Metoden kan bruges til at fremskynde væksten. For Bollerups planteskole betød metoden, at stiklinger kunne fremstilles på en måned i stedet for et til halvandet år som tidligere. I 1952 blev Bollerup konsulent for 14. kreds i Kolding, for Kolonihaveforbundet med 700 haver tilsluttet, hvor han besvarede spørgsmål om havernes dyrkning, aflagde besøg i foreninger og deltog i havebedømmelser. Bollerups ideer var blandt andet, at haven skulle være en hyggekrog med legeplads.
Bollerup ville skabe en forevisningshave til havedyrkerne. I 1953 foreslog han, at forevisningshaven blev placeret i Byparken. Dette lykkedes ikke, men haven blev placeret ved Slotssøen af hensyn til rideklubben. I 1956 blev 5.000 planter, med 2.000 forskellige sorter plantet, og målet var, at 100 nye arter skulle plantes årligt. En del af haven blev anlagt som rosenterrasse, og man brugte Neksøklinker til havegangene. Haven blev kaldt Sct. Jørgens Botaniske Have, og blev taget i brug i 1957. I 1960erne avlede Bollerup planterne direkte i plastikposer eller i plastikpotter, som fik planterne til at vokse dobbelt så hurtigt. Den 3. september 1968 blev det nye Bollerup Plantecenter indviet på Lærkevej 7. I plantesupermarkedet kunne kunderne gå rundt med indkøbsvogn og vælge planter til deres have, og der var legeplads til børn og præsentationshave. Plantesupermarkedets omsætning steg med 50 %,og i 1976 måtte en ny blomsterafdeling etableres, da udviklingen gik så stærkt, at plantecenteret blev for småt. I 1976 stoppede Bollerup som planteskoleejer, og blev haveinspektør i den Geografiske Have, hvor han reducerede udgifterne til havens bede med 30-50 % ved blandt andet at bruge flis til sine beplantninger.
Litteratur og kilder:
- Koldingbogen 2013, s. 61
- Erindringer om Kolding Gartnerier, 63.53, 1974, s. 5
- Koldingbogen 1999, s. 53-57
- Koldingbogen 2001, s. 122
