Forskel mellem versioner af "Maren Berg"
Margit (diskussion | bidrag) |
Margit (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Maren Johansdatter blev født | + | Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter |
Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. | Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. | ||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på Landerupgård, for at hun skulle få Maren fra den idé. "For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter". | Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på Landerupgård, for at hun skulle få Maren fra den idé. "For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter". | ||
På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg. | På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg. | ||
| − | [[Fil:MarenBerg|300px|thumb|right|Maren Berg]] | + | [[Fil:MarenBerg.jpg|300px|thumb|right|Maren Berg]] |
| + | |||
| + | --Tiden på Bogø-- | ||
| + | Christen Berg fik ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874. | ||
| + | |||
| + | Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man i Viborg Stifts Dagblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø” | ||
| + | |||
| + | Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet til dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere. | ||
| + | |||
| − | |||
/* Henvisninger */ | /* Henvisninger */ | ||
Versionen fra 20. mar 2021, 16:27
Maren Johansdatter blev født den 20. april 1836 på gården Egeland i Starup ved Kolding. Hun var datter af Mette Marie Holgersdatter og Johan Vilhelm Bertelsen, som var gårdmand og sognefoged. Mange steder er pigenavnet angivet til at være Bertelsen, men præsten har i kirkebogen skrevet Johansdatter
Første gang Maren Berg mødte Christen Berg var sandsynligvis, da han blev ansat som skolelærer på nabogården Skovgård i november 1851. Datteren Nanna Kristensen-Randers har berettet, at forældrene havde lært hinanden at kende, da Christen Berg var lærer på Borgerskolen i Kolding. Christen Berg kom tit på besøg hos præsten Bojsen i Vilstrup, hvor Maren Berg sammen med sin søster Karen var i huset. Bojsen var far til Jutta Bojsen-Møller. Inden ægteskabet med Christen Berg havde Maren også været i huset hos Dines Pontoppidan og Birthe Christine Marie Oxenbøll, forældre til Henrik Pontoppidan.
Det blev betragtet som dristigt, at Christen Berg friede til datteren af en storbonde. Men hun vidste, hvad hun ville. Hun var en sluttet karakter, der så, hvilke kræfter der gemte sig i hendes bejler. Og det viste sig jo snart, at det ikke var noget dårligt parti. Beretningen om Maren og Christen Berg blev fortalt på Frederiksborg Højskole, dagen efter, at Maren Berg var død i 1906. Marens forældre sendte Maren til fasteren Mette Bertelsen på Landerupgård, for at hun skulle få Maren fra den idé. "For sådan en smule skolelærer var ikke et passende parti for en storbondes datter". På Landerupgård fik Christen Berg dog lov til at besøge Maren, da fasteren havde forstået, at det ikke kun var et ungpigesværmeri. Det var åbenbart Mette Bertelsen, der bestemte i familien, hun meddelte Marens far, at de skulle have lov til at gifte sig. Den 23. maj 1861 blev Maren Johansdatter/Bertelsen til Maren Berg.
--Tiden på Bogø-- Christen Berg fik ansættelse som førstelærer og kirkesanger på Bogø, hvor parret fik syv børn. Den ældste datter Helga født i 1862 døde året efter. I 1865 var Christen Berg blevet opstillet i Kolding og året efter kom han i Folketinget. Han har derfor af gode grunde nok har været en del væk fra Bogø, og det har været Maren Berg, der har haft hovedansvaret for den voksende børneflok: Tyra, Nanna, Ejnar, Sigurd, Viggo og Hjalmar født i hhv. 1863, 1864,1866, 1868, 1873 og 1874.
Maren Berg var meget respekteret på Bogø. I anledning af 50 års jubilæet i 1916 for Bogø Navigationsskole kan man i Viborg Stifts Dagblad læse om fru Berg og det gæstfrie hjem, som Maren og Christen Bergs hjem var. Et år havde en deputation med præstefruen i spidsen på Marens Bergs fødselsdag meddelt hende, at de fremover ville tiltale hende fru Berg i stedet for madam, som var skikken dengang. Maren Berg beskrives som en gæstfri værtinde, der bidrog til at skabe, at ægteparret blev centrum på Bogø. Christen Berg blev kaldt “kongen af Bogø”
Tiden som folketingsmedlem optog alt Christen Bergs tid, han opgav skolearbejdet og familien Berg flyttede i 1874 til Frederiksberg, hvor de fik sønnen Åge i 1875. Drengen døde året efter i Hillerød, da familien var flyttet til dertil, hvor parrets to sidste børn, Asta Berg og Randi Berg blev født. Å er i Danmark indført med retskrivningsreformen i 1948, men det har været brugt særligt af folk med en nordisk orientering meget tidligere.
/* Henvisninger */
