Forskel mellem versioner af "Jep Fink"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Jep Fink (1839-1882) blev født i Stubbom i Aller Sogn den 1. november 1839, som søn af Jesper Jepsen Fink og Else Marie Pedersdatter. Faderen var fra gården ”Bygebjerg” i Hejls, som ejedes af hans ugifte bror. Denne bestemte, at Jep Fink skulle arve ”Bygebjerg” efter ham, og da Jep Fink var 10 år, flyttede han med sin yngre bror og sin mormor over til farbroderen i Hejls. Her voksede han op i et hjem stærkt påvirket af Brødremenigheden og af den åndelige vækkelse i 1820erne. Som 16 årig kom Jep Fink på Rødding Højskole, hvor han fik den første berøring med højskoletanken og Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Allerede i 1860 21 år gammel overtog han ”Bygebjerg” og giftede sig med Marie Lind fra ”Lindgård” i Dalby. Han flyttede straks den gamle gård og byggede en helt ny gård nærmere vejen mellem Hejls og Hejlsminde. Det er den gård der ligger der endnu. Han tog straks fat på det praktiske landmandsarbejde, drænede engene og skabte et moderne landbrug med stort kvæghold og eget mejeri. Han var en dygtig praktisk natur med stor handlekraft, og der var hos ham kun kort afstand mellem ideerne og deres virkeliggørelse. | Jep Fink (1839-1882) blev født i Stubbom i Aller Sogn den 1. november 1839, som søn af Jesper Jepsen Fink og Else Marie Pedersdatter. Faderen var fra gården ”Bygebjerg” i Hejls, som ejedes af hans ugifte bror. Denne bestemte, at Jep Fink skulle arve ”Bygebjerg” efter ham, og da Jep Fink var 10 år, flyttede han med sin yngre bror og sin mormor over til farbroderen i Hejls. Her voksede han op i et hjem stærkt påvirket af Brødremenigheden og af den åndelige vækkelse i 1820erne. Som 16 årig kom Jep Fink på Rødding Højskole, hvor han fik den første berøring med højskoletanken og Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Allerede i 1860 21 år gammel overtog han ”Bygebjerg” og giftede sig med Marie Lind fra ”Lindgård” i Dalby. Han flyttede straks den gamle gård og byggede en helt ny gård nærmere vejen mellem Hejls og Hejlsminde. Det er den gård der ligger der endnu. Han tog straks fat på det praktiske landmandsarbejde, drænede engene og skabte et moderne landbrug med stort kvæghold og eget mejeri. Han var en dygtig praktisk natur med stor handlekraft, og der var hos ham kun kort afstand mellem ideerne og deres virkeliggørelse. | ||
| − | Krigen og | + | Krigen og nederlaget i 1864 gjorde stort indtryk på ham og vakte ham politisk. Han skiftede fra at være nationalliberal til partiet venstre. Samtidig skiftede han fra den pietistisk orienterede vækkelse til Grundtvigsk præget kristendom. Han sørgede for, at Hejls i Vilhelm Topsøe fik sin første grundtvigske præst i 1871, og de to arbejdede sammen på at udbrede Grundtvigs tanker om kirke og skole på egnen. Han sluttede venskab med forstander Schrøder på Askov med lærerne Nutzhorn og Feilberg. Han var også nær ven med [[Konrad Jørgensen]], udgiver af ”Højskolebladet”. |
Det grundtvigsk inspirerede folkelige arbejde, som Jep Fink startede i Hejls i 1870erne med bl.a. en friskole, bar frugt og påvirkede sognet og omegnen i et par menneskealdre gennem Friskolen, Foredragsforeningen og det kirkelige arbejde. | Det grundtvigsk inspirerede folkelige arbejde, som Jep Fink startede i Hejls i 1870erne med bl.a. en friskole, bar frugt og påvirkede sognet og omegnen i et par menneskealdre gennem Friskolen, Foredragsforeningen og det kirkelige arbejde. | ||
| − | + | ===Litteratur og kilder=== | |
| + | |||
| + | *V. Topsøe: Jep Fink, 1882. Gunnar Krag, Hejls-Hejlsminde Lokalhistoriske Arkiv. | ||
[[Kategori: Bønder]] | [[Kategori: Bønder]] | ||
Versionen fra 20. feb 2013, 12:58
Jep Fink (1839-1882) blev født i Stubbom i Aller Sogn den 1. november 1839, som søn af Jesper Jepsen Fink og Else Marie Pedersdatter. Faderen var fra gården ”Bygebjerg” i Hejls, som ejedes af hans ugifte bror. Denne bestemte, at Jep Fink skulle arve ”Bygebjerg” efter ham, og da Jep Fink var 10 år, flyttede han med sin yngre bror og sin mormor over til farbroderen i Hejls. Her voksede han op i et hjem stærkt påvirket af Brødremenigheden og af den åndelige vækkelse i 1820erne. Som 16 årig kom Jep Fink på Rødding Højskole, hvor han fik den første berøring med højskoletanken og Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Allerede i 1860 21 år gammel overtog han ”Bygebjerg” og giftede sig med Marie Lind fra ”Lindgård” i Dalby. Han flyttede straks den gamle gård og byggede en helt ny gård nærmere vejen mellem Hejls og Hejlsminde. Det er den gård der ligger der endnu. Han tog straks fat på det praktiske landmandsarbejde, drænede engene og skabte et moderne landbrug med stort kvæghold og eget mejeri. Han var en dygtig praktisk natur med stor handlekraft, og der var hos ham kun kort afstand mellem ideerne og deres virkeliggørelse.
Krigen og nederlaget i 1864 gjorde stort indtryk på ham og vakte ham politisk. Han skiftede fra at være nationalliberal til partiet venstre. Samtidig skiftede han fra den pietistisk orienterede vækkelse til Grundtvigsk præget kristendom. Han sørgede for, at Hejls i Vilhelm Topsøe fik sin første grundtvigske præst i 1871, og de to arbejdede sammen på at udbrede Grundtvigs tanker om kirke og skole på egnen. Han sluttede venskab med forstander Schrøder på Askov med lærerne Nutzhorn og Feilberg. Han var også nær ven med Konrad Jørgensen, udgiver af ”Højskolebladet”.
Det grundtvigsk inspirerede folkelige arbejde, som Jep Fink startede i Hejls i 1870erne med bl.a. en friskole, bar frugt og påvirkede sognet og omegnen i et par menneskealdre gennem Friskolen, Foredragsforeningen og det kirkelige arbejde.
Litteratur og kilder
- V. Topsøe: Jep Fink, 1882. Gunnar Krag, Hejls-Hejlsminde Lokalhistoriske Arkiv.
