Hos Laura

Fra KoldingWiki
Version fra 8. feb 2013, 12:55 af MartinMølgaard (diskussion | bidrag) MartinMølgaard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'I Låsbygade 27 lå indtil april 1994 et lille spisested, hvor man kunne få serveret gammeldags dansk mad og sludre med de andre stamkunder. Sådan havde det været igennem...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

I Låsbygade 27 lå indtil april 1994 et lille spisested, hvor man kunne få serveret gammeldags dansk mad og sludre med de andre stamkunder. Sådan havde det været igennem 90 år – hos Laura.

Laura Eriksen startede i Jernbanegade 25 i 1904 en lille kælderbeværtning kaldet Slotshallen, men da der i 1914 kom forbud mod kælderbeværtninger, overtog Laura Central Caféen, Låsbygade 27 og drev den videre indtil 1947.

Da overtog datteren Edel Clausen caféen, og omdøbte den til Hos Laura. Det var et mere mundret navn, og det var præcist sådan folk omtalte Central Caféen. Edels datter Laura Christensen stod i 1965 klar til at overtage efter sin mor. Hun gik sammen med sin mand Bent, der var slagtermester, i gang med en gennemgribende renovering af huset. Laura lavede god dansk mad, og de solide retter blev serveret af Bent. I 1994 lukkede Hos Laura.

Kolding Stadsarkiv: Saglig samling 64.909.