Dalby Sogn

Fra KoldingWiki

Dalby Sogn var et af de 8 sogne, der efter 1864 blev overført fra Hertugdømmet Slesvig til Vejle Amt i kongeriget Danmark i bytte for nogle kongerigske enklaver i Sønderjylland syd for Ribe. Sognet hørte før 1536 til Barvid Syssel og til 1864 til Tyrstrup Herred i Haderslev Amt.

Dalby Sogn udgjorde en selvstændig sognekommune 1866-1970 og indgik derefter i Kolding Kommune.

Der er i Dalby følgende ejerlav: Dalby, Rebæk og Strårup. Sognet er karakteristisk ved de meget store landbrugsejendomme Dalbygård, Højgård, Lindgård og Strårup.

I Dalby Sogn ligger Dalby Kirke, der i 1873 erstattede en tidligere kirke fra omkring 1300-tallet.

Litteratur og kilder

Trap Danmark 5. udgave, 1964.

Laura Meyer Hansen: Dalby 1600-1900. Dalby- Tved- Rebæk- Strårup, 1999.

Da de 10 blev til en – sognerådsarbejdet set med sognerådsmedlemmernes øjne, red. Kim Furdal, Kolding Stadsarkiv 1989.