Forskel mellem versioner af "Christiansfeld"
| Linje 9: | Linje 9: | ||
*Jørgen Bøytler og Jørgen Toft Jensen: Christiansfeld. Livet og Husene, 2005. | *Jørgen Bøytler og Jørgen Toft Jensen: Christiansfeld. Livet og Husene, 2005. | ||
*H.C. Jensen: Christiansfeld – et grænsetilfælde, Koldingbogen 2008. | *H.C. Jensen: Christiansfeld – et grænsetilfælde, Koldingbogen 2008. | ||
| + | *[[fil:Christiansfeld Kommune.pdf|Christiansfeld Kommune 1970-2006]] | ||
[[Kategori: Byer og bydele]] | [[Kategori: Byer og bydele]] | ||
Versionen fra 22. feb 2013, 10:18
Christiansfeld er anlagt af Brødremenigheden fra Herrnhut på Tyrstrupgårds jorder fra 1773. Byggeriet af brødremenighedsbygningerne med kirkesal, brødrehus, søstrehus, enkehus, skoler og en række håndværks- og industriforetagender fortsatte frem til 1812 efter samme plan som andre herrnhutbyer, men i den lokal byggestil. Byen er opkaldt efter Christian 7., som gav tilladelse til, at byen kunne anlægges og skattefrihed for borgere i byen i 10 år.
Indtil 1970 var Christiansfeld Flække en selvstændig kommune. I 1970 blev Christiansfeld Kommune dannet af sognekommunerne Hejls, Vejstrup, Taps, Aller, Frørup, Stepping, Tyrstrup, Fjelstrup, Bjerning og Hjerndrup samt Christiansfeld flækkekommune.
Op til ændringen af den kommunale struktur pr. 1. januar 2007 skulle sognene i Christiansfeld Kommune afgøre, om man ville knyttes til Kolding Kommune eller Haderslev Kommune. De tre sydligste sogne Fjelstrup, Bjerning og Hjerndrup valgte at lade sig tilknytte Haderslev Kommune, mens de øvrige sogne tilsluttede sig Kolding Kommune.
Litteratur og kilder
- Jørgen Bøytler og Jørgen Toft Jensen: Christiansfeld. Livet og Husene, 2005.
- H.C. Jensen: Christiansfeld – et grænsetilfælde, Koldingbogen 2008.
- Fil:Christiansfeld Kommune.pdf
