Se kildekoden til Arbejdernes Fællesorganisation (AFO)

[[Fil:Kolding Stadsarkiv_B684.jpg|300px|thumb|right|AFO]]
AFO blev stiftet den 3. september [[1886]] og var i begyndelsen kun en lille organisation. Den lille organisation lejede et lokale til faste møder, bladhold og bladsalg ved M. J. Grevsen. Lokalerne befandt sig på [[Blæsbjerggade]] 11 og kostede 20 kroner per halvår, og prisen var inklusiv inventar, lys og varme. Den udfærdigede kontrakt herfor var kun underskrevet af fem foreninger, nærmere bestemt arbejdsmændene, murerne-tømrerne, skrædderne, snedkerne og Socialdemokratisk Forening.

Det vides at [[Ferdinand Jensen]] blev valgt til kasserer den 7. juli 1892, så det må formodes at formand [[P. Hvidtfeldt]] tog sig af pengene inden Ferdinand Jensen gjorde. Når året var gået, blev underskuddet ligeligt delt mellem medlemsforeningerne. Husleje og særlige arrangementer var ikke indbefattet regnskabet.

Som årene gik, steg antallet af medlemsorganisationer. I 1891 var der 6, dette steg med én i løbet af de næste to år, og i 1895 var der 11. I 1897/98 var dette tal steget til 20, og i 1919 var man kommet helt op på 34 medlemsorganisationer. Det kan yderligere ses i en tabeloversigt over de faglige organisationers medlemstal i Kolding afdelingerne, at AFO i 1897 havde cirka 800 medlemmer, og i 1909 var det steget til 1.400. I 1946 havde AFO 6.500 medlemmer, ti år senere havde de 7.200 og i 1966 var tallet 10.000. Da man i 1976 gjorde medlemstallene op igen, var det oppe på 14.000, hvilket gjorde AFO til den klart største faglige organisation, hvad medlemstal angår.

For at nævne nogle af de andre med medlemstal over de tusind, finder vi Smede & Maskinarbejderne (nu metal) (1979), som i 1976 havde et medlemstal på 1.620. Arbejdsmændene (nu SID) havde et medlemstal på 2.665 i 1976, og Handels- og Kontorfunktionærerne (HK) havde 4.421 medlemmer i 1976.

Arbejdernes Fællesorganisation afholdt regelmæssige bestyrelses- og fællesmøder, hvorefter der var stor aktivitet på en række områder, som ikke kun var faglige, men for eksempel omhandlede oprettelse af aftenskole for arbejdere samt afholdelse af foredrag (1888), som kommunen senere gav tilskud til, et samarbejde med Venstre henimod systemskiftet, og man ønskede ligeledes deltagelse i stavnsbånds- og grundlovsfester, udflugter samt aftenunderholdning og bal på 'Sommerlyst' (nu Bjælderbæk).

AFO forsøgte også at få indflydelse på priser på blandt andet brød, kød og brændsel, og man fik tillige oprettet en ugeavis for arbejdere. Denne ugeavis var forløberen for dagbladet [[Kolding Social-Demokrat]].

== Litteratur og kilder ==
* Charles W. Jensen. ''Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970'', bind 2, 1979
* Kolding Kommune Stadsarkivet arkivalier A1561 Arbejdernes Fællesorganisation Kolding

[[Kategori: Fagforeninger]]