Petersbjerggård

Fra KoldingWiki
Petersbjerggård på dens oprindelige plads, ca. 1965. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Petersbjerggård lå indtil 1930 i Bramdrup Sogn. Gården var udflyttet i 1780 af Peder Madsen Adsbøll fra Bramdrup. Henrik Ravn Thorning ejede gården fra 1876, og han udstykkede området ved den nuværende Strandvejen og Gammel Strandvej fra 1904.

Petersbjerggård skulle fjernes ved anlægget af Ekspresvejen i 1967. Stuehuset, der var i bindingsværk, blev flyttet ud til Geografisk Have og er i dag restaurant Den Gyldne Hane.


Litteratur og kilder

  • La Cour: Danske gårde, I. saml., I. bd., 1906, side 394f. Større danske landbrug, bd. 5, 1933, side 274. Danmarks større gårde, bd. 4,1964, side 642f.
  • Jens Peter Harbo: Stamtavle over slægten Ravn fra den nordlige del af Koldingegnen, 1918.