Bechmann Christensen
Bechmann Christensen
Født: 7. september 1910
Død: ?
Ægtefælle: Elna Christensen
Erhverv: Bådebygger
Bechmann Christensen (f. 7-9-1910 - d. ?), Bådebygger.
Søn af tømrermester og bådebygger Christian Bechmann Christensen og hustru Else Karoline Christensen.
Gift med Elna Christensen (f. 10-6-1916). Parret fik børnene: Kai (f. 10-5-1938), Svend Erik (f. 1942) og Ulla (f. 1946).
Bechmann blev i 1934 medindehaver faderens bådebyggeri i Strandhuse, der efterfølgende kom til at hedde Strandhuse Bådebyggeri v. Bechmann Christensen & Søn. Senere Bechmand & Søns Bådebyggeri. Fra 1936 byggede de både for roklubberne, og fra omkring 1946 kom bådebyggeriet næsten udelukkende til at fungere som specialværft for kaproningsbåde. I 1949 beskæftigede de 10 mand. I årene 1946-1950 ansøgte Bechmann Christensen flere gange om at flytte bådebyggeriet fra Strandhuse til nordsiden af Kolding Havn, men det blev afvist af Havneudvalget. I starten af 1950'erne rejste Bechmann Christensen på et studieophold til USA. Han bosatte sig efterfølgende i New York for at arbejde inden for sit fag, og bådebyggeriet i Strandhuse lukkede. I 1956 rejste Elna og børnene Svend Erik og Ulla over til ham.
Litteratur og kilder
- Kolding Folkeblad 29-12-1956.
- Lolland Falsters-Stiftstidende – 12-6-1948
- Kolding Stadsarkiv, A601: Havneudvalgets arkiv.