Lejrskov Kirke
Lejrskov Kirke ligger i Lejrskov Sogn, og er opført i 1100-1200-tallet. Kirken er en romansk kvaderstensbygning, bestående af kor og skib, med to senmiddelalderlige tilføjelser: et våbenhus foran skibets syddør og et for egnen meget stort tårn i vest.
Kirkerummet præges af restaureringen ved arkitekt Holger Mundt 1950. De eneste middelalderlige genstande, der nu er bevaret, er den velhuggede, romanske døbefont, og den skriftløse klokke. 1500'rne er repræsenteret med et sydtysk dåbsfad fra omkring 1550, samt altertavlen fra 1586 og prædikestolen, muligvis fra 1591, begge anskaffet på foranledning af lensmand på Koldinghus, Caspar Markdanner. Alterstagerne er fra 1600'rnes begyndelse, et sæt stolestader vist fra 1604, og et pulpitur sandsynligvis fra 1600'rnes midte. Altersølvet er udført i 1729, til erstatning for et sæt, der brændte året før. Omkring 1850 blev alterskranke, stoleværk og prædikestolsopgang fornyet, og i 1950 atter udskiftet med de nuværende dele. Samtidig fjernede man et vægpanel, opsat i 1902.
I 1712 solgte kronen kirken til byfoged i Fredericia Lauritz Henriksen Ammitzbøll, men købte den i 1721 tilbage fra Ammitzbølls enke, Catharina Iversdatter Erritzøe. Kirken hørte herefter under Koldinghus rytterdistrikt indtil 1765, hvor den blev solgt på auktion til etatsråd Jacob Lowson. Han overdrog den i 1769 til sin svoger, kommerceråd Riis. Lowsons hustru Charlotte Amalie, født Riis, beholdt en andel i kirken og solgte den i 1781 til sognets præst Christen Fabritius. Dennes enke afhændede i 1790 kirken til sognemændene i Lejrskov by, alle selvejerbønder. Kirken overgik til selveje i 1913.
Kirken har fælles menighed med Jordrup Kirke.
