Stenmøllen
Også kaldet Strandmøllen, var beliggende Strandmøllevej 8.
Møllen stod tidligere ved Jonstrup Seminarium pr. Maaløv på Sjælland, hvor den var kongeligt priviligeret. I 1906 blev den flyttet til Kolding og indrettet til møllestensfabrikation af Lauritz Jepsen, der i 1899 havde påbegyndt denne fabrikation ved møllen i Hjarup. Virksomheden hed Dansk Kunstmøllestens Fabrik. Sønnen Jens Nørby Jepsen forsatte fabrikationen, og i 1943 overgik virksomheden til ingeniør L.K. Sletskov. Brugen af møllevingerne som drivkraft for maskineriet hørte op allerede omkring 1920 og stenmølleproduktionen omkring 1940. I 1955 blev møllen med grund og bygninger overtaget af murermester Johs. Jeppesen, der anvendte stedet som lagerplads. Møllen brændte 15. juni 1966, hvorefter resterne blev nedrevet.(Kolding Stadsarkiv)
Litteratur og kilder
- H.C. Ervald: Hjelms Mølle og Stenmøllen, Koldingbogen 2001.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling. 66.81.