Ludvig Castenskiold
Fra KoldingWiki
Version fra 21. feb 2013, 12:19 af MartinMølgaard (diskussion | bidrag) MartinMølgaard (diskussion | bidrag)
Løjtnant ved husarerne Ludvig Castenskiold (1823-1905) ledede den 23. april 1849 et mislykket frontalangreb på de tyske skanser på Fynsvej over for Mindevej, hvor der i dag står en mindesten for træfningen, hvor 10 af hans husarer mistede livet.
Castenskiold var af general Schleppegrell blevet beordret til at angribe. Han slap med livet i behold, men mistede sine pistoler. Hans modstander, den tyske kaptajn Schöning sørgede for, at han fik dem tilbage, og Ludvig Castenskiold, der senere blev ansat ved hoffet, forærede dem til Museet på Koldinghus, hvor de stadig kan ses. Castenskiold døde i 1905, 82 år gammel.
Gadenavnet Castenskjoldsvej er formentlig fra o. 1900. Vejen lå dengang i Kolding Landsogn. (Kolding Stadsarkiv)
Litteratur og kilder
- Hamming, Thorkild. Heltene fra Kolding. Koldingbogen 1985.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 46.4.