Kolding i 1980erne

Til kamp mod krisen

Gøhlmanns Mølle blev gennemgribende renoveret som et beskæfti-gelsesprojekt og kom derefter til at huse forskellige beskæftigelsesprojekter og administrationen af dem, samlet kaldet Møllen, 1980. Fotograf: Ole Friis.

1980erne indledtes med faldende konjunkturer, virksomhedsindskrænkninger, flere på kon-tanthjælp og mange langtidsledige. Borgmester Bent Rasmussen, tidligere arbejdsformidlings-chef, gik til kamp mod krisen i alliance med Kolding Erhvervsråd. Salget af industrigrunde gik stå, men Erhvervsrådet gik så i gang med at styrke de eksisterende virksomheders eksportind-sats og give konsulenthjælp til iværksættere. Ejendommen Brostræde 3-5 blev indrettet som iværksætterhus, hvor de nystartede kunne leje billige lokaler. Et af disse firmaer var TRICON.

Allerede i 1981 fik Kolding præmien i form af udnævnelsen til Årets By af Morgenavisen Jyl-landsposten. Begrundelsen var netop byens samlede bestræbelser for at gøre noget for er-hvervsliv og beskæftigelse. Allerede i 1983 kunne i Kolding konstateres en stigende beskæfti-gelse. I slutningen af 1980erne blev krisen igen mærkbar, og nu forsøgte kommunen sig også med mere utraditionnelle arbejdsmarkedsforanstaltninger, bl.a. renoveringen af Gøhlmanns Mølle, der blev omdannet til beskæftigelsescentret Møllen.

Lavkonjunkturen pressede også Socialforvaltningen, da flere havde behov for sociale ydelser. ”Socialsagen” bragte i 1987-88 både politikere og embedsmænd i vidneskranken på Domhu-set. En sagsbehandler var blevet truet til uberettiget at udbetale en betydelig sum penge til en bistandsklient, og den nærmere undersøgelse af forløbet viste, at der i en periode ikke havde været tilstrækkelig styr på forvaltningens forretningsgange. Socialforvaltningen fik derefter ny struktur og nye procedurer, der skulle forhindre en gentagelse. Schlüterregeringen gennemførte fra 1982 betydelige stramninger især pga. den store udlands-gæld, og det ramte bl.a. på bloktilskuddene til kommunerne. Regeringen ønskede en nul-vækst, som kommunerne havde meget svært ved at overholde. Kravet til flere daginstitutions-pladser var umætteligt, da nu ca. 70% af kvinderne havde erhvervsarbejde, og behovet for plejecentre og dagcentre til de ældre var lige så stort.

Bymidten opgravet

I 1980erne fik Kolding en varmeplan. I 1982 etableredes TVIS, Trekantsområdets Varme-transmissionsselskab I/S, til fælles udnyttelse af overskudsvarme fra Skærbækværket, og det vedtoges, at byen skulle have fjernvarme i form af overskudsvarmen fra TVIS kombineret med affaldsvarme, mens landsbyer og industri skulle have naturgas fra Naturgas Syd. Der gennem-førtes i løbet af 1980erne kolossale investeringer på dette område ved nedlægning af fjern-varmerør i midtbyen og naturgasledninger udenfor. Det første skabte i lange perioder trafikkaos i byen til stor irritation for borgerne.

Den kollektive trafik blev betydeligt forbedret, da Bybusterminalen i Klostergade blev etableret i 1988. Den skulle oprindelig have været placeret i Ny Vestergade, men da det blev ændret, forsvandt en del af den oprindelige forudsætning for byggerierne på Bredgadepladsen City-Arkaden og Midtgården, den almennyttige boligselskab AABs store boligkompleks syd for Sct. Nicolai Kirke. Diskussionen om, hvorvidt byggeriet kom for tæt på Sct. Nicolai Kirke prægede aviserne i lang tid, og 16.000 underskrifter samledes ind, men borgmesteren erklærede, at byggeriet på dette tidspunkt ikke kunne standses, og året efter kunne de første beboere flytte ind.

Byfornyelse

Udnyttelsen af den centrale plads i bymidten til boligbyggeri var begrundet i ønsket om at skabe mere liv i byen, der var ved at blive affolket, fordi især børnefamilerne hellere ville bo i de nye parcelhuskvarterer. De store byfornyelsesprojekter i Låsbygade/Konsul Graus Gade–kvarteret gjorde i 1980erne Kolding til en kønnere by. Det lykkedes i et samarbejde med Byfornyelsesselskabet Danmark at få betydelige statsmidler til projekterne. De dårligste boliger blev revet ned – bl.a. det meste af Konsul Graus Gade – men så mange som muligt af de eksistrende huse blev bevaret og forbedret, og alle huller blev fyldt ud med nye boliger, der føjede sig nænsomt ind i den eksisterende bebyggelse. Disse udfyldninger stod AAB og selskabets ”hofarkitekt” Lauge Juul for. Der blev også anlagt store grønne friarealer med legepladser i området. Kolding fik i 1986 Kreditforeningen Danmarks Byfornyelsespris.

En kulturby

I slutningen af 1970erne og i 1980erne forsøgte man fra statens side at bygge bro mellem den professionelle kultur og amatørkulturen, og dette blev understøttet i den kommunale kulturpolitik. Oplysningsforbundene og de lokale kulturforeninger fik stillet fine lokaler til rådighed - i omegnen ved støtte til forsamlingshusene, og i midtbyen blev Klostergården byens store kulturhus med mange foredragslokaler, åbne værksteder og videoværksted. Både centralt og lokalt ville man støtte den ”gode” kultur og dermed dæmme op for påvirkningen fra de kommercielle kulturtilbud, der strømmede ind over landets grænser.

TV-mediet skulle man også forholde sig til. TV SYD gik i luften den 22.oktober 1983 og TV2 den 1. oktober 1988. I Kolding startede den første koldingensiske radiokanal, den socialdemokratiske Kolding Nærradio 1. maj 1984. Kunstmuseet Trapholt, baseret på Kolding Kunstforenings samling og tegnet af arkitekt Boje Lundgaard, placeret smukt ved tandlæge Gustavs Linds ejendom i Strandhuse, kunne indvies i 1988 af kulturminister H.P. Clausen. Koldinghus med arkitekterne Inger og Johannes Exners helt specielle arkitektur, der fastholdt tidligere tiders byggefaser og ruinen, blev genindviet i september 1989 af dronning Margrethe. Det var to etablerede kulturinstitutioner i nye rammer, der gjorde dem til nye, store attraktioner i byen, som der gik ry af både nationalt og internationalt og som de efterfølgende år oplevede besøgstal, som aldrig tidligere var set. I 1986 var Scanticon, nuværende Comwell bygget. Kolding havde ikke tidligere haft et flot konferencehotel og også det gave byen et betydeligt løft og nye muligheder for at tiltrække erhvervsfolk og turister.

Gik det for stærkt?

1980erne var det årti, hvor Kolding løftede sig fra at være en stille provinsby til en by med internationale ambitioner på erhvervs- og kulturområdet. Det vakte anerkendelse og beun-dring fra andre dele af Danmark, men nogle af byens egne borgere syntes det gik for stærkt. Det var baggrunden for, at det socialdemokratiske styre ved valget i 1989 fik en vælgertilbagegang, der ikke er set hverken før eller siden. Socialdemokraterne gik ved valget fra 12 til 6 mandater. SF med Villy Søvndal i spidsen fik lige så mange stemmer som Socialdemokratiet. Borgmester Per Bødker Andersen, der i 1985 havde afløst Bent Rasmussen, valgte at fortsæt-te, men nu med støtte fra SF og borgerlistens Hans Lind til stor frustration for de borgerlige partier. Igennem 1980erne havde borgmester Bent Rasmussen og siden Per Bødker Andersen samarbejdet henover midten med Venstres Peter Skov Christensen.

Tidslinie

1981 Kolding årets by

1982 TVIS oprettes

1983 Sct. Nicolai Skole lukker

1984 Kolding Nærradio

1985 Per Bødker Andersen borgmester

1986 Åbning af Scanticon

1986 Bryggeriet Slotsmøllen sælges til Albani

1987 Plejecentret Munkensdam

1988 Riis Toft Skole nedlægges

1988 Bybusterminalen i Brostræde

1988 Riis Toft Skole lukker

1988 Trapholt indviet

1989 Koldinghus genindviet

1989 Skandinaviens første elektroniske P-søgesystem