Niels Hansen Schmidt
Født: 7- juni 1919
Død: ?
Ægtefælle: Ella Schmidt
Erhverv: Smedemester
Niels Hansen Schmidt (f. 7-6-1919, Sdr. Stenderup – d.?), smedemester.
Søn af smedemester Jes Viborg Schmidt.
Uddannet vogn- og beslagsmed i 1935 hos onklen, smedemester H. V. Schmidt, Agtrup. Deltog i kurser på Teknologisk Institut i København i 1942 samt lokale kurser. Var svend hos læremesteren og hos faderen i Sdr. Stenderup Sogn, før han etablerede sig som selvstændig smedemester og forpagtede faderens virksomhed d. 1. maj 1945 i kompagni med smedemester Ejnar Thrane Hedegaard. Virksomheden blev flyttet til Sdr. Stenderup. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde med speciale i fremstilling af olietanke (engros og en detail), blikkenslagerarbejde, handel med og reparation af landbrugsmaskiner og traktorer, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.
Medlem af Smedemesterforeningen for Kolding og Omegn. Han havde flere lokale tillidshverv.
Gift d. 8. september 1945 med Ella Schmidt (født Birk).
Kilder og litteratur
- Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
