Kolding Vatfabrik

Fra KoldingWiki
Version fra 17. sep 2026, 19:49 af Billy (diskussion | bidrag) Billy (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Kolding Vatfabrik blev grundlagt på Nørremarksvej 52 i 1869 som et uldspinderi. I 1900 overtog C. Christensen (f. 1864) ledelsen, og han omdannede virksomheden til vatfabrik. Der blev i denne forbindelse opført nye bygninger.

I 1913 brændte en fløj af fabrikken. Den var gal igen den 8. december 1924 hvor der udbrød brand i fabrikkens tørreri, ilden bredte sig til lageret og et stuehus.

Fra 1920 blev H.P. Højer (f. 1882) og svigerfaderen leder af vatfabrikken, der blev gjort til et familie-aktieselskab.

I 1924 var der blevet opført en ny maskinbygning. Der var på dette tidspunkt ansat 4 faste arbejdere og 10 syersker beskæftigede ved fabrikken.

Virksomheden blev senere udvidet til også at omfatte produktion og fremstilling af madrasser.

I 1936 overtog H.P. Højer ledelsen af vatfabrikken.

Den 19. april 1952 udbrød der igen endnu brand på fabrikken, ilden blev dog slukket hurtigt, og skaden var minimal.

Kilder og litteratur

  • Arkivalier om Kolding Vatfabrik (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
  • Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
  • Sydvestjylland - 20-4-1952 + 29-10-1957.
  • Kolding Folkekblad - 9-12-1924