Chresten Lauritzen
Født: ?
Død: ?
Ægtefælle: ?
Erhverv: godsejer og kreaturkommissær.
Chresten Lauritzen (f.? - d.?), godsejer og kreaturkommissær.
Chresten Lauritzen ejede gennem tiden flere herregårde og gårde i Salling. Her kan der nævnes herregårdene Nørgaard, Kjeldgaard samt Astruplund Hovedgaard. I 1920 byggede han gården Astruplund. Som kreaturkommissær i Hamborg tjente han en stor formue som eksportør af kreaturer fra Salling.
Han var i 1910 involveret i det nystartede Kolding Automobil-Droske-Aktieselskab.
Chresten Lauritzen lod i 1908 Villa Fredensborg på Ndr. Ringvej 79 opføre, men allerede i 1910 ønskede han at sælge ejendommen, idet han havde planer om at flytte til Hamborg. Dette blev dog ikke til noget i første omgang. Først i 1915 blev villaen solgt til grosserer N. Outzen. Handlen var ikke uden problemer. Chresten Lauritzen mente, at han var blevet snydt for 1.000 kr., og dermed endte det med en retssag, hvor Chresten i sidste ende ikke fik medhold.
Kilder og litteratur
- Kolding Folkeblad - 2-3-1910 og 27-7-1910.
- Kolding Social-Demokrat - 22-7-1919.