Sommerlyst
Sommerlyst var et sommerteater, varieté og restauration, der lå ved siden af Stejlbjerganlægget - for enden af Bjerggade.
Sommerlyst blev indviet d. 28. april 1893. Her fejrede man at Sommerlyst havde taget over efter det nedlukkede etablissement Alléenberg, der tidligere havde ligget på matriklen.
I 1894 blev der holdt stor Grundlovsfest på festpladsen ved Sommerlyst med taler, sang, teaterforestillinger og festfyrværkeri.
Den første vært hed H. V. Rasch. Han blev efterfulgt af L. Egebo fra omkring 1910 og frem til 1914.
Teatret var til salg i november 1914, men fortsatte de efterfølgende år. I 1918-1919 fungerede bygningerne som midlertidige husvildeboliger. Herefter blev bygningerne umiddelbart revet ned.
Stedet gav senere plads for pensionistboligerne i Bjælderbæk.
Kilder og litteratur
- Kolding Folkeblad - 29-4-1893, 7-11-1893 og 1-6-1894.
- Kolding Social-Demokrat - 15-10-1918.