Aksel Theodor Holm
Født: 22. november 1906
Død: ?
Ægtefælle: ?
Erhverv: Slagtermester
Aksel Theodor Holm (f. 22-11-1906, Kolding – d.?), slagtermester.
Søn af laborant Anton Theodor Holm.
Uddannet hos slagtermester H. P. Høgh, Kolding i 1920-1924. Svend samme sted. Under et ophold i Canada frekventerede han Dana Højskole i Calgary. Han blev mestersvend i Andelssvineslagteriets udsalg i Kolding, og senere svend hos slagtermestrene A. Schmidt samt Jochumsen & Co. alle i Kolding. Han frekventerede Teknologisk Institut i København i 1952.
Han etablerede sig som selvstændig slagter i Kolding i 1947 på Røddingvej 25. Forretningen blev moderniseret bl.a. med køledisk og fryseboks i 1963.
Medlem af bestyrelse og sekretær for Slagtermesterforeningen for Kolding og Omegn i 1950-1955. Revisor fra 1960. Medlem af Sydjydsk Slagterring og af Foreningen af Danske Forsvarsbrødre.
Kilder og litteratur
- Slagtererhvervet i Danmark (1966).