Godstogs ulykken marts 1946
Godstogs ulykken 1946 fandt sted den 14. marts 1946 klokken 14:18, da fem ekstraarbejdere blev dræbt og en såret på Kolding Banegård.
En arbejdsgruppe på i alt 8 mand var i færd med at reparere et jernbanespor ved jernbanestationens østlige del, da et godstog med 60 kilometer i timen påkørte 6 af dem. Jævnfør reglementet var der placeret en vagtmand, der skulle give de andre arbejere besked, hvis der kom tog. Vagtmanden havde set at signalskiftet havde meldt, at et godstog var på vej inden for få minutter, men røgen og larmen fra et rangerende lokomotiv var dog så tyk, at den forhindrede vagtmanden i at se og høre godstoget komme. Det lykkes selv "vagtmanden at springe til side i sidste øjeblik, men han fik ikke givet signal på det horn", med hvilken arbejderne skulle advares ved kommende tog.
Banearbejder Ernholdt, der også var med i arbejdsgruppen, havde netop forladt sporreparationen i et kort øjeblik, og undgik dermed ulykken.
Togføreren af godstoget, Bach fra Fredericia, havde bemærket vagtmanden, men ikke de andre arbejdere. Han forsøgte at stoppe toget, men det var for sent. Godstoget stoppede nogle hundrede meter fremme. Togføreren ringede herefter fra tjenestetelefonen ind til banegården for at høre om der var sket manden noget. Først hér blev han klar over ulykkens omfang.
Omkomne og sårede
De dræbte var:
- Hans Peter Laursen, Vifdam 20, f. 17-12-1898 i Vamdrup, efterlod hustru og tre børn.
- Christian Peter Christensen, Piledamsvej 75, f. 19-11-1895 i Herslev, enkemand, efterlader to børn.
- Kristian Mejbom Madsen, Låsbygade 95, født 5-2-1905 i Borup, efterlod hustru og seks børn.
- Karl Hansen, Ingemannsvej 13, født 27-6-1908 i Erritsø, efterlod hustru og tre børn.
- Gunnar Jacobsen, Østerbrogade 2B, født 28-4-1901 i Odense. Han havde fået en stor læsion i hovedet og blev hårdt såret bragt til hospitalet, hvor hans venstre ben amputeres under knæet. Han døde samme aften ved 18 tiden som følge af sine kvæstelser.
Den sårede var:
- Ragnar Andersen, Bakkevej 28, der har pådraget sig et kompliceret benbrud. Det var Andersen, der efter at være kommet til bevidsthed, kunne navngive de andre arbejdere som var omkommet.
Ofrene blev begravet ved en fælles sørgehøjtidelighed ved Sct. Nicolai Kirke d. 20. marts 1946. Omkring 1.000 mennesker deltog.
Ved ulykken blev 16 børn faderløse, og en 6-årig dreng blev forældreløs. Ingen af arbejderne var fastansatte, så de efterladte fik ingen pension, kun erstatning for tab af forsørger. Kolding Byråd indsamlede 1.200 kr. til hver af de fem familier, plus yderligere 200 kr. for hvert barn under 18 år. Fra privat side blev der indsamlet 10.000 kr. til de efterladte.
Kilder
- Fredericia Socialdemokrat - 15-3-1946
- Social-Demokraten - 15-3-1946
- Aarhus Amtstidende - 16-3-1946
- Nationaltidende - 17-3-1946
- Roskilde Avis - 21-3-1946