Niels Thranes Handelsgartneri

Fra KoldingWiki
Version fra 15. okt 2024, 16:55 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Handelsgartneriet var beliggende på Dyrehavevej 144 i Kolding. Det blev grundlagt i 1896 af Casper Thrane (1863-1935). Samme år etablerede han også et gartneri ved Slotssøen. Han havde desuden en blomster- og grønthandel i Låsbygade 43.

På handelsgartneriet blev der hovedsageligt dyrket jordbær og blomster, herunder cyclamen, krysanthemum og begonier. Varerne bliver solgt engros.

C. Thrane var født den 16-3-1863 i Gerrild ved Grenå og var søn af herregårdsgartner N.J. Thrane, der var gartner på Ulriksholm og Løgismose og tidligere uddannet hos Danckert i København. C. Thrane var gift med Marie Mathilde Thrane (født Sørensen).

I 1931 overtog datteren Dagmar Caroline Thrane (f. 1891) forretningen i Låsbygade. Samme år overtog sønnen Niels Thrane (f. 1896) gartneriet på Dyrehavevej.

Sønnen Niels Jørgen Thrane blev født den 19-01-1896 i Sønder Bjert og uddannet hos faderen, Chr. Olsen i Odense, L. Worm i Nyborg samt i Hamborg og var derefter beskæftiget hos faderen. C. Thrane gik bort d. 24-6-1935, hvorefter Niels overtog virksomheden.

Litteraturliste

  • Johannes Tholle 1935, Danske Gartnerivirksomheder - Skildringer af vore dages gartnerivirksomheder, deres indehavere og ledere samt disses medarbejde (bind 2), s. 1539
  • Kraks: Danmarks ældste forretninger (1940 + 1950).