Kolding Vatfabrik

Fra KoldingWiki

Kolding Vatfabrik blev grundlagt på Nørremarksvej 52 i 1869 som et uldspinderi. I 1900 overtog C. Christensen (f. 1864) ledelsen, og han omdannede virksomheden til vatfabrik. Der blev i denne forbindelse opført nye bygninger.

I 1913 brændte en fløj af fabrikken, og i 1924 var den gal igen. Den 8. december 1924 udbrød der brand i tørreriet, og ilden bredte sig til lageret og et stuehus.

Fra 1920 blev HH. P. Højer og svigerfaderen leder af vatfabrikken, der blev gjort til familie-aktieselskab.

I 1924 var der blevet opført en ny maskinbygning, og der var på dette tidspunkt ansat 4 faste arbejdere og 10 syersker.

Virksomheden blev senere udvidet til også at omfatte fabrikation af madrasser.

I 1936 overtog H. P. Højer (f. 1882) ledelsen af vatfabrikken.

Den 19. april 1952 udbrød der endnu engang brand på fabrikken, men ilden blev slukket hurtigt, og skaden var minimal.

Kilder og litteratur

  • Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
  • Sydvestjylland - 20-4-1952 + 29-10-1957.
  • Kolding Folkekblad - 9-12-1924