Niels Christian Hove

Fra KoldingWiki

Niels Christian Hove

Født: 3. december 1876

Død: 26. februar 1959

Ægtefælle: Elise Hove

Erhverv: Landsretssagfører


Niels Christian Hove (f. 3-12-1876, Lødderup - d. 26-2-1959, Kolding), Landsretssagfører.

Født i Lødderup på Mors. Søn af gårdejer Anders Hove Christensen og hustru Christine Christensen (født Nielsen).

Præliminæreksamen i 1893 i Nykøbing Mors, exam, juris. d. 4. februar 1904. Blev fuldmægtig hos sagfører, justitsråd C. Frederiksen, Køge 1904-1907. Blev sagfører d. 17. april 1907. Var praktiserende i Kolding siden 1. januar 1908. Anklager ved Underretten i Kolding siden 1920. Blev landsretssagfører i 1934.

Redaktør af Morsø Dagblad 1896-1901.

N. C. Hove sad i bestyrelsen for S. Winkler's Konfektionsfabrik og i Sydjydsk Trælasthandel. Han var formand i kredsbestyrelsen for 11. Sagførerkreds i 1933-1940. Medlem af bestyrelsen for Kolding Sydbaner. Medlem af bestyrelsen for A/S Dansk Kaffekompagni, Slagelse og for for A/S [[Jydsk Saasæd & Korneksport]]. Medlem af bestyrelserne for Centralbiblioteket og Jens Holms Biblioteksfond.

Gift d. 7. marts 1908 med Elise Jensen Hove (født Degn). Var bosat på Ålykkegade 25.

Kilder og litteratur

  • Volmer Lind - Kongeriget Danmarks praktiserende sagførere (1929).
  • Johannes Lehmann - Dansk Erhvervsleksikon (1943).