Hans Dvinge
Hans Dvinge
Født: 7. marts 1917
Død: 14. oktober 1996
Ægtefælle: Thekla Dvinge
Erhverv: Direktør
Hans Dvinge (f. 7-3-1917, Rask Mølle – d.14-10-1996), Direktør.
Søn af karrosserifabrikant Mikkel Kristian Pedersen.
Bestod realeksamen i 1933. Blev handelsuddannet hos Kolding Andelsslagteri 1933-1937, og var assistent samme sted i 1937-1940. Leder af Motorkontoret i Kolding i 1940-1955 og etablerede sig samtidigt som karrosserifabrikant. Han overtog i 1947 faderens virksomhed, M. K. Pedersens Karrosserifabrik, Haderslevvej 215, i kompagni med broderen Peder Dvinge. Virksomheden blev omdannet til aktieselskab i 1955. Man grundlagde produktionen af den siden så kendte MKP-campingvogn.
Medlem af Sammenslutningen af Karrosserifabrikker i Danmark.
Var under besættelsen tilknyttet modstandsbevægelsen: Region III (Sydjylland), Kolding Distrikt , R-Kompagni, 2. Deling, 1. Gruppe. Her var han gruppefører.
Gift d. 5-5-1940 med Thekla Dvinge (født Damkjær). Bosat på Hans Havesvej 9.
Kilder og litteratur
- Tage Agdal - Den danske motorbranche - Bind I (1962).
- Modstandsdatabasen: http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?29936