Vittorio de Paoli
Vittorio de Paoli
Født: 4. september 1896
Død: juli 1972
Ægtefælle: Maria de Paoli
Erhverv: Fabrikant, terrazzomester
Vittorio de Paoli (f. 4-9-1896, Italien - d. juli 1972, Kolding), fabrikant, terrazzomester.
Søn af landmand Guilio de Paoli. Opvokset i Spilimbergo i det nordlige Italien.
Han var ud af en slægt af terrazzo-arbejdere, og blev også selv uddannet i mosaik- og terrazzobranchen. Han var i en tid beskæftiget i Budapest. Da Italien i 1917 blev involveret i 1. Verdenskrig, blev Vittorio indkaldt til fronttjeneste. Her var han bl.a. på flere forposter sammen med den senere italienske diktator Benito Mussolini. Han blev efter krigen leder af et arbejdsanvisningskontor i Italien.
Vittorio arbejdede som terrazzoarbejder i Jylland og København i årene 1920-1926. Hans bror havde allerede slået sig ned i Danmark i 1897. Vittorio etablerede sig som terrazzofabrikant i Aarhus i 1926, i Fredericia i 1935 og i Kolding i 1937. Virksomheden havde adresse på H. C. Ørstedsvej 12. Sønnen Enzo de Paoli blev medindehaver af virksomheden i 1957. Man opførte en ny ejendom på Haderslevvej 104 i 1966. Sønnen overtog virksomheden året efter.
Medlem af bestyrelsen for Foreningen af Masaik- og Terrazofabrikanter i Jylland 1960-1965.
Gift d. 12-5-1930 med Maria de Paoli (født Lenarduzzi). Bosat på A.M. G. Friisvej 4 og senere på Haderslevvej 60.
Kilder og litteratur
- Tage Uhrskov - De Danske Erhverv (1967)
- Frit Folk - 8-5-1952